LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonas Corap

Officielt: Dansker får ny kontrakt i Brentford

Mads Roerslev har fået en kontraktforlængelse til 2026 i Brentford.
Mads Roerslev Rasmussen har skrevet under på en ny kontrakt med Brentford, således at den nu udløber i 2026. Den 23-årige-dansker som har spillet i klubben siden 2019 fik sin debut for klubben tilbage i 2019 i en kamp imod Blackburn, og han er sidenhen blevet en vigtig del af truppen, hvor han senest startede i weekendens kamp imod Arsenal. Brentford-manageren Thomas Frank sagde følgende om forlængelsen:

- Mads har fortjent denne kontrakt. Vi har alle været en del af denne rejse, og Mads er et pragteksempel på rejsen. I starten tilsluttede han sig B-holdet, hvorefter han begyndte at spille mere og mere i vores oprykningssæson, hvor vi tog skridtet op til Premier League.

- Han fortsætter med at imponere os på mange områder. Defensivt er han meget stærk i en mod en-situationer, i at forsvare i feltet og forsvare indlæg, desuden deltager han altid i det offensive spil. Som enhver anden spiller så er der stadig områder, hvor han kan forbedre sig, men han fortjener stor kredit. Vi ser frem til at fortsætte rejsen med ham.

Roerslev har i denne sæson optrådt 14 gange i Premier League og 35 gange i alt i turneringen. Han scorede sit første mål for klubben, da hans mål i januar i sidste sæson sikrede Brentford alle tre point imod Aston Villa.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder