Tottenham-midtbaneanker misser resten af sæsonen
Af Niklas Gerster

Ritzau-Scanpix |
Skaden viser sig nu at være en grimmere en af slagsen. Sportsjournalisten Fabrizio Romano har netop bragt nyheden omkring skadens omfang på sin Twitter-profil, og han meddeler at den 25-årige uruguayaner står over for en seks-syv-måneders lang skadesperiode.
En nedslående nyhed for Bentancur, som for nyligt er tilbagevendt efter en skadesperiode. Derudover kommer skaden lige forud for Tottenhams vigtige Champions League-opgør imod AC Milan i næste uge.
”Spurs” er desuden også stadig med i FA Cuppen, så der er rigeligt med kampe på tallerkenen for Contes tropper i den afsluttende fase af sæson. Yves Bissouma har derudover også for nyligt pådraget sig en ankelskade, så den defensive midtbane hos Tottenham tynder efterhånden ud.
Pierre-Emile Højbjerg har hidtil været et fast anker på den centrale midtbane. Oliver Skipp ligner den umiddelbare makker til danskeren for nu – en 22-årig englænder som ikke har fået mange minutter i denne sæson. Hvordan blander Conte mon kortene på midtbanen nu?