Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Tonim Nielsen

Mezut Özil ude i forsvar af Ronaldo: Han vil forevigt være i sin egen kategori

Cristiano Ronaldo har fyldt meget i medierne efter hans dramafyldte exit fra Manchester United i november. Nu kommer en tidligere holdkammerat ham i forsvar.
Cristiano Ronaldo har om noget været en omtalt person under denne VM-slutrunde. Fra hans interview med Piers Morgan, der førte til et exit fra Manchester United, til hans mimiker under Portugals indledende kampe i slutrunden.

Derfor kommer hans tidligere Real Madrid holdkammerat, Mezut Özil, nu stjernen til forsvar. Den tyske midtbanespiller skrev fredag ved middagstid en længere tekst på sine sociale medier, hvor han forholder sig kritisk til netop pressens kritik af Ronaldo gennem den seneste periode.

Özil skriver:
"Jeg forstår virkelig ikke, hvor den konstante kritik fra pressen om Ronaldo kommer fra... Medierne prøver bare at få clicks, og eksperter, som ikke har en karriere længere, vil bare have opmærksomhed med hans store navn og forsøge at få ham til at se dårlig ud.

Han er snart 38 år gammel - så hvad er overraskelsen, at han ikke scorer 50 mål hver sæson mere? Enhver fodbold fan derude burde være glad for at have set ham spille verdensklasse fodbold i 20 år.

Jeg tror ikke, nogen fra den nye generation vil kunne matche hans statistikker igen. Han vil forevigt være i sin egen kategori.
Alle burde vise mere respekt til en af de bedste atleter i sportshistorien."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER