Real Madrid er klar til at vælge mellem Kylian Mbappé og Vinicius Jr.
Real Madrid led et massivt nederlag under deres semifinale ved FIFA Club World Cup til Paris Saint-Germain, en kamp der ikke kun bekræftede deres problemer på banen, men også forstærkede spændingerne i truppen, da interne uenigheder mellem de to største navne, Kylian Mbappé og Vinicius Jr., blev tydelige.
Ifølge det spanske medie Sport skal og bør Xabi Alonso nu vælge mellem de to superstjerner, hvor oddsene angiveligt er i franskmandens favør.
Mbappés skifte til Madrid sidste sommer, efter udløbet af hans PSG-kontrakt, var forventet at løfte Los Blancos til nye højder. Det modsatte ser dog ud til at være sket. Mens PSG har blomstret siden hans afgang, er Real faldet fra hinanden, hvilket har vakt bekymring for, at franskmandens tilstedeværelse har forstyrret harmonien i truppen, især i forhold til den brasilianske stjerne Vinicius Jr. Duoen virkede ofte usammenhængende på banen, mens der uden for banen angiveligt har været spændinger under opsejling.
Det spanske medie Sport antyder, at begge spillere er blevet kritiseret for deres indsats og attitude, hvor semifinalen i FIFA Club World Cup er det seneste eksempel på, at begge spillere fremviste en attitude, som ikke er Real Madrid værdig.
Efter nederlaget gentog nuværende træner Alonso, den tidligere træner Carlo Ancelottis frustrationer over, hvad han så som mangel på kollektiv disciplin og sult, to træk, der engang definerede Real Madrids identitet. Spanieren har arvet et splittet omklædningsrum og en trup, der synes at have mistet stjernestøvet og sin konkurrenceevne når tingene spidser til.
Dataene fra den forgangne sæson tegner et dystert billede: 68 spillede kampe, 15 nederlag og 84 indkasserede mål, hvilket matcher klubbens værste defensive rekord nogensinde, sat i 1998-99. Desuden har bekymrende nederlag til Barcelona, PSG, Liverpool og Arsenal kun understreget omfanget af tilbagegangen.
Som svar har klubbens præsident Florentino Perez givet Alonso fuld bemyndigelse til at forme holdet og tage afgørende skridt i evalueringen og omstruktureringen af truppen. Dette inkluderer individuelle møder med hver spiller for at vurdere deres indstilling og engagement.
Øverst på denne liste skulle der angiveligt stå Vinicius Jr.
Brasilianerens opførsel under nederlaget til PSG har fået mange til at rejse øjenbryn og stille sig undrende over for stjernespilerens ageren. Da Real Madrid var bagud 3-0 efter 24 minutter af kampen, blev Vinicius Jr. set grine på bænken, et øjeblik der angiveligt gjorde flere højtstående medlemmer af Los Blancos rasende.
Mens Real havde arbejdet på at forlænge hans kontrakt ud over 2027, som hans nuværende kontrakt løber til, er denne proces nu tvivlsom, da kontraktforhandlinger vedr. en mulig fornyelse er sat på pause. Hvis der ikke sker nogen væsentlig ændring i brasilianerens attitude og fremtoning, kan klubben overveje om det er på tide at gå hver til sit.
I modsætning til ovenstående ser Mbappe ud til at have stærkere opbakning fra klubpræsident Florentino Perez. I betragtning af hovedstadsklubbens mangeårige jagt på franskmanden er det ikke overraskende, at præsidenten ønsker at se Mbappe blive i klubben. Og såfremt man forstår og ser situationen rigtigt og hvis Real bliver tvunget til at vælge mellem de to, vil klubben angiveligt foretrække at bygge deres fremtidige hold op omkring Mbappe.
Trods gnidningerne mellem de to superstjerner forventes det, at træner Alonso vil forsøge at finde en måde at få partnerskabet til at fungere på.
Både Mbappé og Vinicius er blandt de mest fascinerende og fortryllende offensive talenter i verdensfodbolden, og det ideelle scenarie for Los Blancos ville være, at se dem trives sammen og supplere hinanden således at Real Madrids offensiv igen vil tryllebinde og sprudle.
Det vil dog være en kæmpe udfordring at finde den rette taktiske opsætning. En opsætning der balancerer deres styrker og samtidig opretholder holdstrukturen, således at man ikke rammer samme defensive lavpunkt som i sidste sæson.
Den nye træner Xabi Alonso har en måned til at finde den rette kombination, inden Real indleder deres La Liga-sæson mod Osasuna den 19. august på Santiago Bernabéu.