'Han er bedre end Lamine Yamal' - Ny Real Madrid-spiller roses af Alonso
Den nye Real Madrid-boss, Xabi Alonso, har store planer forud for den kommende sæson. I den forbindelse har La Liga-klubben hentet en argentinsk stjerne i svøb ved navn Franco Mastantuono, der blot er 17 år gammel.
Xabi Alonso har storrost den 17-årige spiller, der kommer til fra River Plate, og ifølge en rapport fra Madrid-mediet, Defensa Central, har han blandt andet sagt, at Mastantuono ‘kan ændre tingene for holdet’ og at ‘han kan være den manglende brik på holdet’. Mest iøjnefaldende har Alonso angiveligt udtalt - ifølge rapporten fra mediet - at Mastantuono er ‘bedre end Lamine Yamal’.
Real Madrid endte med at betale 63,2 millioner euro for den argentinske spiller, der har spillet 64 kampe for førsteholdet i River Plate. I disse optrædener er det blevet til 10 mål og 7 assists for den 17-årige offensivspiller.