LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Medie: Damsgaard har bestået Brentford-lægetjek!

Mikkel Damsgaard kan angiveligt snart kalde sig Brentford-spiller.
Hvis alt går som det skal, kan Premier League meget snart blive en dansker rigere. Ifølge det danske medie bold.dk’s oplysninger bliver Mikkel Damsgaard i løbet af onsdagen præsenteret som ny Brentford-spiller.

Mandag og tirsdag har den 22-årige landsholdsspiller gennemgået de omfattende lægetjek, og nu står det klart, at Mikkel Damsgaard er fysisk klar til at spille Premier League i den kommende sæson.

Bold.dk mener at vide, at Brentford udstyrer Damsgaard med en 5-årig aftale og kommer under danske vinger med trænerduoen Thomas Frank og Brian Riemer samt en masse holdkammerater, han kender. Ikke mindst fra A-landsholdet, som Mathias Jensen og Christian Nørgaard også er en fast del af.

Mikkel Damsgaard havde en svær sidste sæson i Sampdoria, hvor han efter en fremragende EM-slutrunde for Danmark sidste sommer fik en drilsk knæskade, hvilket betød, at den danske kreatør ikke fik meget spilletid - dette ændrer sig forhåbentlig i den kommende tid i Brentford.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder