Fodbold nyheder

Juventus vinker farvel til midtbanespiller

Af Niels Nedergaard


Aaron Ramsey skal finde sig en ny arbejdsgiver, da hans kontrakt med Juventus er blevet revet i stykker.
Article image
Ritzau-Scanpix
Det blev aldrig nogen udpræget succes for den walisiske midtbaneprofil Aaron Ramsey i Juventus. Det har nu fået klubben til at tage konsekvensen ved at rive midtbanespillerens kontrakt over.


Det skriver klubben på det sociale medie Twitter, hvor de takker for waliserens indsats i klubben.

’Aaron Ramseys kontrakt er blevet ophævet efter gensidig enighed mellem parterne. Vi ønsker dig alt det bedste, Aaron,’ skriver klubben på Twitter.

Aaron Ramsey nåede at spille 69 kampe for den italienske storklub, som han skiftede til i 2019. Han har tidligere været en stor profil i blandt andet Arsenal.

I Juventus blev det dog aldrig en succes, da waliseren under sit ophold i det italienske var ramt af den ene skade efter den anden, som holdt ham på tribunen, og nu er eventyret i Torino altså slut for Ramsey.


Mere om Aaron Ramsey

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik