Niklas Gerster

Officielt: Pogba er præsenteret i Juventus!

Nu er handlen endelig på plads. Den 29-årige midtbanespiller skifter tilbage til Juventus.
Det har længe været så godt som sikkert, at den franske midtbanekreatør var fortid i Manchester United. Her på Indkast.dk har vi således også kunnet fortælle, at en aftale med den italienske storklub var på plads. Han skulle angiveligt have skrevet en fireårig kontrakt med Juventus.

Dermed vender Pogba tilbage til en klub, hvor han nød stor succes fra 2012 og frem til 2016. Paul Pogba har efterladt et sløjt aftryk de sidste tre sæsoner hos United. Han havde dog et par gode sæsoner i sin tid, hvor han leverede flotte mål- og assist totaler. Men nu slutter det lange ophold i England således for Pogba.

Det har været tydeligt på Pogbas sociale medier, at han mentalt allerede var skiftet, da han i går postede flere Instagram-opslag med Juventus-spillere, som også kom med positive tilkendegivelser på hans ankomst. Det er dog først i dag, at klubben selv har lavet en officiel annoncering af tilgangen. Se præsentationsvideoen af Pogba i nedenstående Instagram-opslag, hvor det er værd at bemærke, at han poserer med nummer 10 på ryggen. Et nummer der umiddelbart indikerer, at franskmanden er tiltænkt en instrumental rolle for Juventus.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER