Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Rådgiver: Mané kunne være endt i PSG og Barcelona

Sadio Mané endte i Bayern München, men der var tilsyneladende også interesse fra Paris Saint-Germain og FC Barcelona.
I slutningen af maj informerede Sadio Mané – ifølge GOAL – Liverpool om, at han ønskede at forlade klubben, hvor han havde tilbragt knap seks år. Dette gjorde den 30-årige offensivspiller til et særdeles varmt på rygtebørsen, og der gik ikke længe, før de vedvarende rygter om et skifte til Bayern München begyndte.

Disse rygter viste sig at holde stik, da Mané blev præsenteret i den sydtyske storklub, som efter sigende betaler 238 millioner kroner for Liverpool-profilen. Bacary Cisse, som er rådgiver for Mané, har nu løftet sløret for, at Paris Saint-Germain også var interesserede, inden den daværende sportsdirektør, Leonardo, blev fyret i maj.

- Ja, det er helt sikkert, at PSG ”angreb” Sadio. Leonardo havde masser af kontakt med den tyske agent, Bacary Cisse ifølge SPORTbible.

- De mødtes for at diskutere, hvad der vejede for og imod, at Sadio kunne skifte til PSG, men der stoppede det.

- Alle ved, at Leonardo sad i et katapultsæde. Vi var nødt til at vente.

Det er dog ikke kun op til denne sommer, at der har været interesse for Mané. I 2021, mens Lionel Messi stadigvæk spillede i FC Barcelona, havde den argentinske troldmand tilsyneladende også fået øjnene op for Liverpool-profilen, som han gjorde til en betingelse for at forlænge sin kontrakt med den catalanske storklub.

- Sidste år kunne det også være sket med FC Barcelona.

- Det var Lionel Messi, som gjorde Sadio Mané til en del af aftalen, da det handlede om, at han skulle forlænge sin kontrakt med Barca.

- Han gav to navne: Sadio Mané og en argentinsk midtstopper.

Sadio Mané nåede at spille 269 kampe for Liverpool, hvor han scorede 120 mål og leverede 48 assists. Han spillede således også en hovedrolle på det Liverpool-hold, som i 2019 vandt Champions League og i 2020 vandt Premier League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER