Villarreal henter stjerne hos nedrykker
Levante er rykket ned fra La Liga, men José Luis Morales får lov at blive i Spaniens bedste række
Efter fem sæsoner i træk som en del af La Liga, førte denne sæsons bestræbelser kun til en 19.plads for Levante, som derfor må en tur ned i La Liga 2. Denne tur tager en af holdets største stjerne dog ikke med på.
Fredag har Villarreal nemlig offentliggjort, at klubben henter den 34-årige angriber José Luis Morales i Levante på en toårig aftale. Morales er ikke hvem som helst i spansk fodbold, hvor han står noteret for 391 kampe for henholdsvis Eibar og Levante, hvor langt størstedelen af de mange kampe er spillet.
I de seneste to sæsoner, står Morales noteret for 13 mål i hver af sæsonerne, men i seneste sæson, var denne flotte måltotal altså ikke nok til at redde Levante fra nedrykning.
💛 𝐄𝐥 𝐜𝐨𝐦𝐚𝐧𝐝𝐚𝐧𝐭𝐞 𝐲𝐚 𝐞𝐬 𝐠𝐫𝐨𝐠𝐮𝐞𝐭 💛
— Villarreal CF (@VillarrealCF) June 24, 2022
¡Bienvenido, @jose1987morales!#ComandanteGroguet
👉 https://t.co/NTXV0xztbS pic.twitter.com/kSWJOBldbT