Onsdagens engelske rygter
Her følger dagens engelske rygter.
Arsenals første bud på Leeds´ brasilianske offensivspiller Raphinha er så langt fra Leeds´ prisskilt på 433 millioner, at det højst sandsynligt vil blive afvist. (Times)
Arsenal vil fortsætte diskussioner om at hente Manchester Citys brasilianske angriber Gabriel Jesus, mens også Tottenham og Paris Saint-Germain holder øje med angriberens situation. (Mail)
Brentford har ikke givet op på at beholde den danske midtbanespiller Christian Eriksen, som skiftede til klubben på en kort kontrakt i vinter, som altså udløb i slutningen af seneste sæson. Manchester United er også interesseret i den 30-årige dansker. (90min)
Manchester United er nødsaget til at vælge mellem den argentinske midtstopper Lisandro Martinez og den brasilianske kantspiller Antony, som begge spiller for Erik ten Hags tidligere klub, Ajax. (Mirror)
Arsenal og Newcastle er interesseret i at hente den 26-årige spanske midtbanespiller Fabian Ruiz, hvis kontrakt med Napoli udløber i 2023. (Corriere dello Sport)
Chelsea er interesseret i at hente Lens´ 29-årige franske landsholdsspiller Jonathan Clauss. (Goal)
Tottenham er i forhandlinger om at hente den engelske U21-landsholdsspiller Djed Spence fra Middlesbrough. Den 21-årige spillede i Nottingham Forest på en lejeaftale og hjalp dem med at sikre oprykning til Premier League. (Sky Sports)
Wolverhampton forventes at holde forhandlinger omkring en aftale med den 25-årige brasilianske angriber Gabriel Barbosa fra Flamengo og 21-årige argentinske midtbanespiller Enzo Fernandez fra River Plate. (90 min)
Manchester United forventer, at den franske angriber Anthony Martial er i klubben næste sæson grundet manglende interesse for den 26-årige spiller. (Manchester Evening News)
Manchester United er klar til at acceptere bud på omkring 173 millioner kroner for Martial, hvis lønkrav skræmmer de fleste bejlere. Samtidig kræver United 73,6 millioner for den ivorianske forsvarsspiller Eric Bailly, som er blevet tilbudt til Newcastle. (Sun)
Manchester United overvejer Watfords 27-årige østrigske målmand Daniel Bachmann som backup til den 31-årige spanske landsholdsspiller David de Gea, da engelske Dean Henderson forventes at forlade Old Trafford for at skifte til Nottingham Forest på leje. (Goal)