Sådan kan Bayern München stille op næste sæson
Baseret på rygter og bekræftede transfers kommer Indkast.dk med et bud på den tyske storklubs startopstilling næste sæson.
Opstilling: 3-4-2-1
Målmand: Manuel Neuer
Neuer er blevet 36 år og forlængede tidligere på året sin kontrakt med klubben til sommeren 2024. Han er også kaptajn i klubben og ender med garanti sin karriere i den sydtyske klub.
Centerback: Lucas Hernandez
Har udviklet sig til en at blive en fast starter for klubben trods uro i privatlivet. Med sin boldsikkerhed og hurtighed indgår han med sikkerhed i Bayern Münchens tre-back-kæde.
Centerback: Dayot Upamecano
Den franske forsvarsklippe kom til klubben fra ligarivalerne RB Leipzig og blev hurtigt fast mand. Udover at være fysisk stærk bidrog Upamecano også med seks assists i Bundesligaen.
Centerback: Nordi Mukiele (Rygte)
Har været en af RB Leipzigs profiler denne sæson, og var med til at spille dem i semifinalen i Europa League. Det ville også være mærkeligt, hvis ikke Bayern købte mindst en profil fra en af deres ligarivaler.
Højre wingback: Serge Gnabry
Den hurtige tysker bliver rygtet til andre adresser, men mon ikke han bliver. Han har udviklet sig til at blive en af klubbens farligste spillere, hvilket 14 ligamål og seks assists sidste sæson beviser.
Central midtbane: Joshua Kimmich
Tyskeren er boldsikker og en af de bedste pasningsspillere i verden. Han bliver fundamentet i klubbens midtbane i mange år fremover.
Central midtbane: Ryan Gravenberch (Bekræftet)
Den hollandske landsholdsspiller har selv bekræftet skiftet til den tyske storklub. Han kommer til at bidrage med balance og kontrol på midtbanen, som han har gjort i Ajax.
Venstre wingback: Alphonso Davies
Canadieren var skadesplaget i den forgangne sæson, men er fit for fight igen til næste sæson, hvor han med sin utrolig speed og stamina kommer til at gøre livet surt for mange højrebacks i ligaen.
Hængende angriber: Sadio Mane (Rygte)
Senegaleseren ser ud til at være færdig i Liverpool og Bayern München har angiveligt allerede budt på profilen en gang, som de engelske Champions League-finalister i første omgang ikke accepterede.
Hængende angriber: Thomas Müller
Forlængede sin kontrakt med klubben i maj måned indtil 2024. Man kan ikke forestille sig Müller i en anden klub end Bayern München. Han er fem kampe fra at være den spiller med næstflest kampe i klubben. Han bidrog med otte mål og hele 21 assists sidste sæson.
Angriber: Sebastian Haller (Rygte)
Har bombet mål ind for Ajax i den netop overståede sæson, specielt i Champions League, hvor han slog rekord for flest mål i gruppespillet. Han kunne være en god afløser for Lewandowski, der gerne vil væk fra klubben.