Anders Vestergaard

Ansu Fati: Jeg vil spille for Barcelona resten af mit liv

Ansu Fati har efter sæsonen gjort det klart, at han ønsker at blive hos hans nuværende klub, FC Barcelona.
Der har i den seneste tid været debat om, hvor fremtiden ligger for den unge spanier, hvor der blandt andet har været rygter om, at PSG er interesseret i den 19-årige angriber.

Under et interview med mediet Canal+ har Ansu Fati sat ord på sin fremtid:

- Jeg ved ikke, om PSG er interesserede i mig. Den slags tager min agent sig af. Fra starten har jeg fortalt min agent og min far, hvad min holdning er. Det er at blive i klubben (FC Barcelona, red.) I mit hoved har jeg gjort det klart, og jeg håber at blive her i hele min karriere.

Ansu Fati har overtaget Messis 10-tal på ryggen, og der er store forventninger til den spanske teenager i den catalanske storklub. Fati har dog været præget af en del skader i hans unge karriere, og har derfor kun optrådt i den rød/blå dragt 10 kampe i den netop afsluttede sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER