Europa: Europa League
FULD TID
EFTER STRAFFE
(Str: 5 - 4)
1 - 1
(1 - 1)(0 - 0)
Frankfurt
Rangers
R. Borré (69)
J. Aribo (57)
Niklas Gerster

Optakt: Frankfurt – Rangers

Vinderen af Europa League 2022 skal i aften findes på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla. Pokalen skal hæves af enten tyske Eintracht Frankfurt eller skotske Rangers FC. To finalehold som på forhånd ikke var oplagte favoritter til at gå hele vejen.
Kommentar:

Dette års Europa League-finale er et atypisk et af slagsen. Inden play-off kampene gik i gang var der en række af europæiske storklubber, som de fleste nok havde spået en større finalechance end Frankfurt og Rangers. Her kan f.eks. nævnes FC Barcelona, Dortmund, Sevilla, Lyon og FC Porto. I stedet står vi nu over for en anderledes finale imellem to mandskaber, som har overrasket alt og alle. På deres vej til finalen har de ekspederet den ene stærke modstander ud efter den anden.

Frankfurt har leveret flotte præstationer i turneringen, og er på papiret vel nok en lille favorit til at løfte trofæet. På deres vej til finalen har de slået Real Betis, FC Barcelona og West Ham ud af turneringen. Tyskernes avancementet imod mægtige FC Barcelona kom nok især bag på de fleste, da de imponerende hev en 3-2 sejr hjem på Camp Nou, som historisk har været et uhyre vanskeligt sted at komme på besøg. Nu står Frankfurt i finalen, hvor de har en gylden mulighed for at booke en Champions League-billet til næste sæson, da vinderen får adgang til turneringen. Frankfurts succes i Europa League tyder nemlig på at have påvirket deres præstationer i Bundesligaen, hvor de er sluttet på en skuffende 11. plads. De har altså ikke været i nærheden af at kvalificere sig til europæisk fodbold via ligaen, og dermed må den tyske klub formodes at sætte alle sejl ind på at vinde titlen. Frankfurt har dog i forvejen indskrevet deres klubnavn i den europæisk turnering. De vandt turneringen helt tilbage i 1980, dengang turneringsnavnet var UEFA Cup.

Rangers FC er vel nok den mest forbavsende finalist. For selvom klubben har en stolt historie og et flot europæisk renommé, er den skotske liga langt fra at finde i toppen af de bedste europæiske ligaer. Ikke desto mindre har den ikoniske klub fra Glasgow leveret fremragende resultater i Europa League. Selvom de skuffede måtte se sig overmatchet i ligaen af de lokale konkurrenter fra Celtic, så kan man ikke fratage dem deres europæiske succes. Rangers har på vejen til finalen krydset klinger med Dortmund, Røde Stjerne, Braga og RB Leipzig. I flere af disse opgør måtte Rangers indtage rollen som underdog, men det har ikke afskrækket mandskabet. De har ekspederet to tyske mastodontklubber ud, og de skal altså nu forbi endnu en tysk klub for at få hånden på trofæet. Rangers har en enkelt gang før stået i finalen, da de vandt UEFA Cup tilbage i 2008. Her måtte de dog se sig slået af Zenit. Rangers og Frankfurt har mødt hinanden i europæisk sammenhæng to gange før tilbage i 1960. Her trak Frankfurt sig sejrrigt ud af begge opgør.

Karantæner og skader:

Rangers må se bort fra deres angrebsprofil Alfredo Morelos. Et stort slag for dem, da han har scoret flere mål for dem i turneringen. Ryan Jack er også tvivlsom til opgøret, og ligeledes er Ianis Hagi og Filip Helander på skadeslisten. Hos Frankfurt har deres danske profil Jesper Lindstrøm også været tvivlsom til opgøret, men i går blev det bekræftet, at han er med i truppen. Vigtig nyhed for Frankfurt da han har været et es i deres offensiv i denne sæson. De har derudover Martin Hinteregger og Diant Ramaj på skadeslisten. Danny da Costa er også tvivlsom til opgøret.

Bud på kampens profil:
Jesper Lindstrøm ser ud til at få minutter i kampen. Det er usikkert om han er 100 procent klar til at starte inde, men gør han dette, kan han blive an afgørende faktor for Frankfurt. Hans blik for spillet er en afgørende nøgle for Frankfurts chanceskabelse. Derudover har japanske Kamada scoret flere mål for Frankfurt i turneringen. Hos Rangers kan de glæde sig over, at jamaicanske Kemar Roofe bliver klar til opgøret. Han har stået for en stor del af Rangers mål denne sæson, så han kan blive en vigtig brik i deres trofæiver.

Bud på kampens resultat:
Der er lagt op til et tæt opgør, hvor begge mandskaber hungrer efter at få deres klubnavn indgraveret i Europa League-trofæet. Derudover er der en favorabel CL-billet på spil for begge mandskaber, så der er lagt op til et intenst opgør. Frankfurt er dog knebne favoritter, og derfor bliver et bud på resultatet 2-1 til Frankfurt. Opgøret sparkes i gang klokken 21 i aften.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER