LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Skuffet Arteta: ”Newcastle var 100 gange bedre end os”

Arsenals spanske manager var ikke udpræget tilfreds…
”The Gunners” har ledt i kampen om fjerdepladsen, men nu er deres forspring til konkurrenterne fra Tottenham forsvundet, og man befinder sig nu to point efter Tottenham, som på nuværende tidspunkt ligger på den lukrative fjerdeplads i Premier League.

Mandag aften tabte Arsenal 2-0 til Newcastle, i en kamp hvor Arsenal havde alt at spille for, mens Newcastle ikke havde noget at spille for. Arsenal spillede for at nå Champions League - Newcastle havde for længst sikret sig endnu en sæson i Premier League og havde dermed ikke noget at spille for udover sejren. Alligevel blev det Newcastle, der hev sig sejrrigt ud af opgøret, efter en kamp hvor Newcastle var bedst i samtlige 90 minutter.

På trods af, at det hele var i Arsenals hænder, er de allerede nu i en knap så gunstig position på femtepladsen, med én kamp tilbage i sæsonen. Efter Arsenals nederlag mandag aften på udebane til Newcastle ramte London-klubben endnu et lavpunkt i en sæson, der er gået op og ned. Arsenals manager Mikel Arteta var til dels skuffet og irriteret, da han efter kampen gav interview til mediet The Independent.

- Den her præstation var ikke i nærheden af det vi skal præstere, hvis vi vil i Champions League. Normalt står jeg her efter kampen og kan forsvare vores indsats og taktiske oplæg, men i dag var Newcastle 100 gange bedre end os, i alle aspekter af spillet fra start til slut. Det er hårdt at acceptere.

- Vi konkurrerede ikke med dem. Vi kom aldrig ind i kampen. Vi satte os selv i en dårlig position, hvor vi tabte alle dueller. Hvis vi skal være ærlige, fortjente Newcastle at vinde endnu større end de gjorde. Før kampen var det hele i vores hænder, nu er det ikke længere, afsluttede Arteta.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder