Fodbold nyheder

Medie:
Erstatning er påkrævet for Lewandowskis Bayern-exit

Af Philip Dar

Den polske angriber får kun lov til at forlade de tyske mestre, hvis de finder en erstatning for ham.
Article image
Bayern München er angiveligt klar til at slippe Robert Lewandowski denne sommer, men kun hvis det lykkes klubben at finde en ny topangriber. Den 33-årige polske angriber indrømmede efter sæsonens sidste Bundesliga-kamp mod Wolfsburg, at han har meddelt klubben, at han ikke kommer til at underskrive en ny aftale. Lewandowskis nuværende kontrakt løber til sommeren 2023.


- Jeg kan bekræfte, at jeg har snakket med Hasan (Salihamidzic, sportsdirektør) og informeret ham, at min beslutning er truffet og jeg kommer ikke til at forlænge min aftale med Bayern. Det her var meget muligt min sidste kamp for Bayern. Jeg kan ikke sige det med 100% sikkerhed, men det var måske min sidste.

Robert Lewandowski har været sat kraftigt i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, hvor Xavi håber på at lande en stjerneangriber til sommer. Ifølge Sport1, afhænger Lewandowskis fremtid altså af, om de tyske mestre finder en erstatning af samme kvalitet som Lewandowski, ellers vil klubben nedlægge veto mod ethvert skifte for Lewandowski, uanset om polakken kan lide det eller ej.



Mere om Robert Lewandowski

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik