Manchester United-stjerner i slagsmål!
Tingene kunne gå bedre i Manchester United for tiden…
Manchester United har nok at slås med inde på banen i denne sæson. Men ikke nok med de slåskampe de må tage på banen, slås de nu angiveligt også internt til træning.
Ifølge det engelske medie The Sun udbrød der slagsmål ved torsdagens træning i Manchester United, og holdkammeraterne måtte skille de to spillere ad. Manager Ralph Ranhgnick så ingen andre muligheder end at afbryde træningen før tid og kalde alle spillerne ned i omklædningsrummet.
The Sun melder ikke noget om, hvilke spillere der var involveret i slåskampen på træningsbanen. Dog melder avisen om, at flere af de rutinerede spillere var i chok over situationen og ikke vidste, hvad de skulle gøre andet end at forsøge at skille dem ad.
Slåskampen bør naturligvis ses som et tydeligt tegn på den situation Manchester United befinder sig i. I en sæson, hvor der ikke har været mange ting, der har fungeret på banen, kan spillerne nu heller ikke længere enes udenfor den.