LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Son: Top-4 er det vigtigste

Tottenhams Son Heung-Min er nok engang brandvarm for London-klubben i år, men noget mangler stadigvæk.
Son Heung-Min har scoret 21 Premier League mål i denne sæson for Tottenham - kun overgået af Mohammed Salah med 22 mål for Liverpool, der netop nu fører i kampen om at vinde den gyldne støvle.

Tottenham er efter torsdagens sejr over Arsenal kun et point efter deres rivaler med to kampe tilbage i sæsonen, så alt er stadig på spil i toppen af Premier League. I et interview med BBC så Son frem mod de resterende kampe.

- Det kunne være fantastisk at hente dem, og det er selvfølgelig ekstra fedt, at det er vores direkte rivaler. Men for os betyder det mest, at vi slutter i top-4, så det går vi selvfølgelig efter, forklarede Son, hvorefter han kommenterede på sine egne præstationer i den nuværende sæson.

- Selvfølgelig ville jeg bytte mine mål for, at vi kunne slutte i top-4, hvis det altså var muligt. Det er selvfølgelig fedt at score mål og hjælpe holdet og være med i kampen om topscorer-titlen. Men som jeg har sagt flere gange, er det vigtigste, at vi slutter i top-4, så vi kan komme med i Champions League næste sæson, afsluttede Son Heung-Min.

Son og Tottenham spiller næste gang søndag eftermiddag mod Bunley, hvor London-klubben skal forsøge at hente fjerdepladsen, som netop er besat af Arsenal.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder