ALT om VM

Fodbold nyheder

Rodrygo - fundet på gaden

Af Torsten Brix

Indkast.dk har kigget på Real Madrid-kantspilleren Rodrygo Góes, der tog Brasilien med storm – og som ene mand slukkede Manchester Citys Champions League-drømme.
Article image
Da Real Madrid var nede med 0-1 til Manchester City i Champions League-semifinalen 2021/22 og samlet 0-2 tog den blot 21-årige Rodrygo fat… i overtiden. Inden for 84 sekunder scorede den unge brasilianer to mål og nok engang kom han i alle overskrifterne. Ligesom da han blev den yngste spiller nogensinde til at score i Copa Libertadores – blot 17 år, 2 måneder og 6 dage gammel. Men hvem er denne forholdsvis ukendte spiller, der i Real Madrid har stået lidt i skyggen af landsmanden Vinicius Jr.



Rodrygo spillede fodbold på gaden
Futsal-træner for Osasco André Luis Alves da Silva var blæst halvt bagover, da han første gang så Rodrygo spille ”Golzinho”, der er en brasiliansk form for gadefodbold med små mål og uden målmænd. Rodrygo var seks år gammel, men spillede med spillere, der var 9-11 år gamle. Futsal-træneren husker særligt to ting fra dengang, han så Rodrygo spille:

- Først husker jeg, hvor lille han var i forhold til de andre drenge, og dernæst husker jeg, hvor god boldkontrol han havde.

Da træneren så Rodrygo, handlede han prompte: Han overbeviste Rodrygos forældre om at starte til futsal i Osasco, hvor han på ny skulle spille med spillere, der var ældre end ham. Som seksårig spillede han med meget ældre spillere end ham selv. Rodrygo gjorde det svært for André Luis Alves da Silva at træne den seksårige dreng, fordi han aldrig spillede bolden. Men det var der en god grund til.

- I nogle kampe driblede han forbi tre eller fire spillere. Der var ingen grund til, at jeg bad ham om at spille bolden, for når han så scorede, kiggede han på mig og sagde: "Du beder mig om at spille bolden, men jeg løser kampen for dig." Jeg kunne ikke rigtigt gøre noget.


Rodrygos talent blev for stort til futsal-holdet, og han skiftede til Santos. Igen viste Rodrygo, at han var lidt for god til sine jævnaldrende, da han aldrig nåede at spille på junior-niveau: Han røg direkte op på førsteholdet.


Rodrygos opvækst og personlighed
Rodrygo havde nogle støttende forældre, som troede på ham og hans fodboldpotentiale. Rodrygos far, Erick Góes, var selv professionel fodboldspiller og spillede blandt andre for Ceará og andre mindre mandskaber i Brasilien.

Rodrygo kunne meget nemt have mistet jordforbindelsen, men det har han endnu ikke gjort. I interviews fremstår Rodrygo ydmyg og lidt sky, men han har det godt socialt i skolen og med holdkammeraterne. I den føromtalte kamp mod Nacional missede han skolen, hvilket fik ham til at skrive følgende på Twitter efter opgøret, hvor han scorede:

- Undskyld, lærere, men jeg missede skolen af gode grunde. :D

I skolen fortalte hans gymnasiekammerater, at det føles normalt at have ham, og de tænkte ikke over, at han er stort fodboldtalent. De roste ham for hans evner i skolen. Rodrygo gik blandt andet i samme klasse som Yuri Alberto, som også fik kampe på Santos' førstehold.


Presset og forbilledet
Rodrygo skrev allerede som 11-årig under på en sponsorkontrakt med Nike. Til sammenligning var Neymar 13 år, da han skrev under med Nike første gang. Og netop Neymar er Rodrygos forbillede. Neymar, som også tidligere har spillet for Santos. Sammenligningerne med Neymar har der været mange af, men dem har Rodrygo viftet bort.

- Mange taler om, at jeg er den nye Neymar, men jeg fortsætter med at spille mit spil og arbejder på samme måde som før, og så tror jeg, jeg nok skal havne på det niveau, når jeg er klar til det.

Det store pres og de mange sammenligninger fik Rodrygos agent Nick Arcuri til at udtale tidligere i talentets karriere, at det for hans klient var vigtigt, at han havde det sjovt.

- Han har potentialet til at blive verdensklasse og starte inde på et stort hold i Europa. Men vi er enige om, at det for Rodrygo handler om at have det sjovt og udvikle sig naturligt. Han skal nyde at spille fodbold, og så kommer alt det andet helt naturligt.

Rodrygos erklærede mål er at blive verdens bedste fodboldspiller, hvilket familien sagde, da han var 12 år gammel i et interview til Spor TV. Fem år senere sagde Rodrygo, at han da meget gerne ville blive verdens bedste spiller, men først handlede det om at etablere sig på den professionelle scene.


Skiftet til Real Madrid
Både Barcelona og Real Madrid ville have Rodrygo. Faktisk var det "Blaugrana", der havde det første bud accepteret på brasilianeren, men Real overbød catalanerne. Rodrygo skiftede til Real Madrid for omkring 335 millioner kroner. Rodrygos tidligere træner Jair Ventura har tidligere sagt, at han altid forventer meget af den talentfulde kantspiller.

- Vi forventer altid af Rodrygo, at han gør noget magisk for os. Vi regner med, at han bliver en stor stjerne en dag.

Denne stjerne lyste, da Real Madrid var helt nede i ”Manchester City-sækken”. Indtil da havde en anden 21-årige brasilianer – Vinicius Jr. - drevet gæk med Pep Guardiolas normalt ellers så stærke forsvar, men Rodrygo blev helten. Stærkt af en knægt, der blev fundet på gaden…



Mere om Rodrygo

Mere om Real Madrid

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik