Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 1
(1 - 1)
Brentford
Aston Villa
Y. Wissa (42), M. Roerslev Rasmussen (83)
D. Ings (16)
Niels Nedergaard

Mads Roerslev blev den store helt for Brentford


Danske Mads Roerslev indtog en hovedrolle, da Brentford besejrede Aston Villa med 2-1 i Premier League.
Søndag havde Brentford hele fire danskere i startopstillingen, da holdet på eget græs tog imod Aston Villa i Premier League.

Én af danskerne på banen indtog en særlig hovedrolle. Nemlig Mads Roerslev, der til opgøret var blevet smidt op på midtbanen i en lidt usædvanlig position som højre wingback. Danskeren kvitterede dog med et mål og en assist til følge.

Inden da havde Aston Villa ellers bragt sig foran med 1-0, da Danny Ings efter et kvarters spil var på pletten og bragte gæsterne i front. Herefter dominerede Aston Villa store dele af første halvleg, mens hjemmeholdet havde det svært.

Momentum i opgøret skiftede dog få minutter før pausen, da Mads Roerslev for første gang i kampen viste prøver på sit store talent og serverede bolden for Yoane Wissa, der bragte balance i regnskabet og gjorde det til 1-1.

I anden halvleg var der ikke rigtigt nogen af holdene, der formåede at sætte sig endegyldigt på kampen. I stedet bølgede det hele frem og tilbage, og det lignede mere og mere, at de to mandskaber skulle dele i porten. Men så dukkede Mads Roerslev op.
Danskeren brød godt igennem ude i højre side og i to omgange fik danskeren skrabet bolden i nettet til stor jubel for alle holdkammeraterne og resten af hjemmepublikummet på Brentford Community Stadium. 2-1 til Brentford, og så var Thomas Franks tropper på vej mod en stor og ikke mindst utroligt vigtig sejr.

Mod slutningen pressede gæsterne på for en udligning, men skarpheden manglede samtidig med, at Alvaro Fernandez inde i hjemmeholdets mål diskede op med et par store redninger. Derfor forblev det 2-1 til Brentford, og dermed blev danske Mads Roerslev den helt store helt for Brentford, der nu er oppe på 12. pladsen i Premier League og går dermed forbi netop Aston Villa i tabellen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER