LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Klopp: Mané skal lade fødderne tale

Liverpool-manager har snakket med sin offensive stjerne omkring følelsesmæssige udbrud i løbet af kampene.
I løbet af Liverpools 4-0-sejr over Arsenal i sidste weekend, gik bølgerne højt på sidelinjen mellem de to managere, Mikel Arteta og Jürgen Klopp. En af årsagerne til dette, var en noget anspændt stemning mellem spillerne på banen, hvor blandt andre Sadio Mané og Takehiro Tomiyazu var oppe og toppes efter en hård tackling af Mané på Tomiyazu.

Modstandere har generelt tendens til at provokere Sadio Mané, da senegaleseren flere gange har vist sig let påvirkelig. Dette har Liverpool-manager Jürgen Klopp nu taget en snak med Mané omkring.

- Det har været et emne i lang tid. Også dengang, at det ikke var tydeligt for omverdenen, så kan man se, at modstandere går bevidst efter ham fordi de vil hidse ham op. Sadio har nu nået til en alder hvor han ikke er så emotionel længere, men alle har følelser og nogle gange håndterer man dem bedre end andre. Vi har snakket om det og vi er blevet enige om, at vi fremover betaler tilbage med fodbold. Uanset hvad modstanderen gør, så betaler vi dem tilbage med fodbold, udtaler Klopp ifølge Reuters.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder