Danmarks perfekte målscore ødelagt trods sikker sejr over Færøerne
Til trods for tre point vil den altoverskyggende overskift efter aftenens landskamp være, at Danmarks perfekte målscore med rent bur-stime ødelagt med et træls færøsk mål.
Der var lagt op til en god aften med landsholds-fodbold i Parken. Et helt igennem fantastisk fodbold-år skulle rundes godt af med et fyldt stadion, der hyldede det danske landshold for deres præstation det seneste år.
Færøerne var aftenens gæster, der skulle på den umulige mission at skyde hul i den danske defensiv. Danmarks mål: tre point og rent bur - som altid.
Banen i Parken levede igen-igen ikke til hverken Kasper Hjulmand eller spillernes forventning. Den var hård, knoldet og faktisk bare dårlig. Ikke værdig at spille landsholds-fodbold på.
Danmark tog ikke overraskende taktstokken med det samme og forsøgte at bygge deres spil op nedefra de tre midterforsvarere. Hjulmand havde trukket to kaniner op af hatten ved at starte inde med både Jesper Lindstrøm og Mohamed Daramy.
Efter cirka tyve minutter fik Danmark bolden i det færøske net. Efter flot dansk opspil landede bolden en smule tilfældigt efter en afretning hos Andreas Skov Olsen, der kunne skovle bolden i mål og sende danskerne i front.
Den danske dominans fortsatte i anden halvleg, men det svære underlag gjorde bare, at spillet ikke foregik i højeste tempo.
Efter en times spil blev Youssuf Poulsen spillet fri. Hans forsøg blev afrettet af en færøsk forsvarsspiller, så indskiftede Jacob Bruun Larsen blot skulle prikke bolden de sidste centimeter ind over stregen til 2-0.
Men med bare et minut igen gik den ikke længere. Efter hele 809 minutter i træk uden at have indkasseret mål i VM-kvalifikationen, måtte Kasper Schmeichel for første gang hive bolden ud af nettet.
Jakup Andreasen lagde et skarpt indlæg, som Klaemint Andreasen fik sat sine hårspidser på, så bolden fløj ind bag Schmeichel. De danske spillere var tydeligt frustrerede over det ærgerligt indkasserede mål og Schmeichel var decideret rødglødened af raseri - Danmarks flotte rent bur-stime ødelagt med et træls mål.. Færøerne...
Joakim Mæhle fik løftet humøret en smule i Parken med et klassemål i overtiden. Wingbacken tog turen nede fra eget felt og sluttede sit angreb af med elegant at lobbe bolden i mål til 3-1. Et flot punktum på kampen og en fin måde ikke at lade Færøerne få det sidste ord på.
Kampen ender med en sikker 3-1-sejr til Danmark, der dog mest af alt vil ærgre sig over det indkasserede mål. Men selvom sejrens sødme ikke kan smages på samme måde, som de foregående otte kampe i kvalifikationen viste Danmarks landshold, at de står så godt et sted for tiden, siden største problem er et enkelt indkasseret mål i ni kampe.