Paul Scholes om Manchester United-spiller: Han er ubrugelig på bolden!
Legenden har ikke de pæneste ord at sige om Manchester United-spilleren.
Ole Gunnar Solskjærs sæde i Manchester United må siges at være meget varmt for tiden med alt den kritik han modtager, og nu får hans højre-back Aaron Wan-Bissaka også kritik efter det skuffende Manchester-derby resultat.
Det gør han af klublegenden Paul Scholes, der mener, at Wan-Bissaka intet kan bidrage med på bolden når det kommer til den sidste tredjedel af banen.
- Jeg har sagt det før, at 3-5-2 ikke passer til spillerne. Wan-Bissaka er ubrugelig på bolden. Han er en fantastisk forsvarsspiller, men ubrugelig på bolden som højre back, siger han til Premier League Productions.
- Ingen af de tre midter-forsvarer i dag er gode på bolden. Ole er nødt til at finde en løsning. Der er en trup af spillere, som kan være okay at bruge.
Aaron Wan-Bissaka, kostede Manchester United 430 millioner kroner, da han blev hentet fra Crystal Palace i juni 2019, hvor han har spillet i alle deres kampe undtagen to i denne sæson, men har stadig ikke bidraget med et mål eller en assist.
Manchester United tabte lørdag formiddag 2-0 til Manchester City.