LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Skuffet Ståle: Mit navn er streget ud

Ståle Solbakken er stadig ærgerlig over den afsked, som han fik, da han for præcis et år siden blev fyret som træner og manager i FCK.
Der er nu gået et år, siden FC København en lørdag morgen pludselig indkaldte til pressemøde og smed en bombe om, at den mangeårige træner og ikon i klubben Ståle Solbakken var blevet fyret som træner og manager i klubben.

Netop fyringen sidder stadig i hovedet hos Ståle Solbkaken, der føler, at klubben har glemt alle de ting, som han udrettede i løbet af sin tid i det københavnske. Det fortæller han i et ærligt interview med Discovery.

- Altså jeg føler jo, at mit navn på en måde er streget ud. Og det er helt fair, da de jo skal bygge deres eget projekt, siger Ståle Solbakken til Discovery, inden han langer ud efter klubben.

- Men jeg tror de skal huske på, at de kom til et opdækket bord. De kom til noget, som de burde bygge videre på. Jeg har ikke noget prestige omkring, at de går en anden vej. Der må jo være en grund til, at jeg ikke skal være der længere, lyder det ærlige svar fra Ståle.

I øjeblikket står Ståle Solbakken i spidsen for det norske landshold, men han har altså ikke helt glemt fyringen i FCK.

Ståle Solbakken nåede at være træner i FC København over to omgange. Først fra 2006-2011, hvor han blandt andet førte klubben frem til Champions Leagues gruppespil hele tre gange.

I 2012 tog han dog turen videre til tyske FC Köln, hvor det ikke blev til den store succes. Året efter var han en tur forbi engelske Wolverhampton, inden han i 2013 vendte tilbage til FCK og i 2014 blev han ansat i en dobbeltrolle i klubben, hvor han også agerede manager.

Eventyrede sluttede dog brat sidste år i oktober, da klubben valgte at fyre sin mangeårige træner en lørdag morgen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder