LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Wilshere bekræfter: Har spillet min sidste kamp for klubben

Jack Wilshere har i det seneste stykke tid trænet med sin tidligere klub Arsenal, men nu bekræfter midtbaneprofilen, at han ikke kommer tilbage i den rød-hvide trøje.
I mange år var Jack Wilshere en stor profil i Arsenal til trods for, at han var utroligt skadesplaget i sin tid i London-klubben.

Han nåede at spille i Arsenal fra 2010 til 2018, hvor han skiftede til West Ham. I øjeblikket står den 29-årige midtbaneprofil dog uden kontrakt, men han har i den seneste uges tid trænet med hos sin tidligere klub, hvor han nåede at spille 198 kampe.

Det har hurtigt sat gang i rygterne og spekulationerne om, hvorvidt Wilshere kan være på vej retur til Arsenal, hvor han i en ung alder fik sit store gennembrud. Et skifte bliver der dog intet af. Det fortæller englænderen selv ifølge Football-London.

- Der er ikke noget nyt om nogen klubber. Jeg er her til januar, og forhåbentlig kommer der noget op der. Jeg tror, at træningstrøjen lige nu er nok for mig, siger Wilshere ifølge Football-London, da han bliver spurgt ind til rygterne om en mulig retur til Arsenal.

Jack Wilshere har spillet 182 kampe i Premier League i løbet af sin karriere. Hovedparten af dem fandt sted, da han tørnede ud for Arsenal, men selvom han altså nu træner med holdet for at holde sig i form, ligner det et overstået kapitel for midtbanespilleren.

Wilshere har stået uden klub siden juli måned, hvor han blev løst fra sin kontrakt med Championship-klubben Bournemouth, hvor han blot nåede at være i et halvt år.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder