Tysk vidunderdreng klar til det næste skridt
Den 19-årige angriber vil skifte næste sommer.
RB Salzburg fra Østrig har de seneste par år solgt et hav af offensive spillere til nogle af de største adresser i fodbold. Takumi Minamino røg til Liverpool, Erling Haaland tog til Dortmund, Dominik Szoboszlai skiftede til søsterklubben fra Leipzig og i sommer rykkede Patson Daka til Leicester.
Nu kan den næste i rækken være klar til sit store skifte. Den 19-årige Karim Adeyemi er nemlig i gang med sit helt store gennembrud i denne sæson, og angriberen skulle nu være klar til at tage det næste skridt. Det skriver tyske Sport1. Ifølge mediet skulle både Liverpool og Dortmund være interesserede, og Salzburg skulle have sat en pris imellem 220 og 260 millioner kroner. Beslutningen omkring hans fodboldfremtid skulle blive fastlagt denne vinter, og angriberen skulle foretrække at skifte til hjemlandet.
Karim Adeyemi skiftede fra Unterhaching til RB Salzburg tilbage i 2018. På trods af den unge alder er det allerede blevet til 66 kampe for klubbens førstehold, hvilket har kastet 21 mål og 17 assists af sig. I denne sæson har den unge tysker dog været fremragende. Otte mål i ti kampe i den østrigske Bundesliga, samt to mål i Champions League er, hvad han har leveret, indtil videre.
Karim Adeyemi keen to leave RB Salzburg in summer 2022. A decision where he will go is going to be made in winter. Asking price of RB is 30-35€m. #BVB coach Marco Rose is a big fan. Also Liverpool interested. But the 19 yo attacker prefers a move to Germany. @SPORT1 @Plettigoal
— Patrick Berger (@berger_pj) October 6, 2021