Richarlison om fremtiden: Drømmer om at spille sammen med Messi
Den brasilianske Everton-spiller er glad i Merseyside-klubben, men har en drengedrøm om at spille med den argentinske verdensstjerne.
Richarlison har været en vigtig mand for Everton siden hans ankomst til klubben fra Watford i 2018. 34 mål er det blevet til i Everton-trøjen og europæiske storklubber har da også fået øjnene op for den 24-årige brasilianer.
I sommer blev Richarlison nævnt som Kylian Mbappes afløser i Paris Saint-Germain, men da franskmandens forventede skifte til Real Madrid ikke blev til noget, forblev Richarlison også i Everton, og det gjorde ham ikke noget.
- Jeg er altid forsigtig når jeg udtaler mig om min fremtid. Jeg har en stor passion for klubben og for menneskene omkring, som tog så godt imod mig, da jeg kom hertil. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer. Hvis jeg en dag skal forlade klubben, så skal det være godt for mig, men det skal også være en god aftale for klubben. Hvis jeg bliver, så vil jeg fortsætte med at give mit liv for trøjen og for fansene, som har stået bag mig hele vejen igennem, siger Richarlison ifølge 90min.
Richarlison nævner i samme interview, at han har stor fan af den argentinske verdensstjerne Lionel Messi, som skiftede til Paris Saint-Germain denne sommer, og brasilianeren puster dermed til rygtet om et skifte til den franske storklub.
- Jeg er stor fan af ham. Han er en komplet fodboldspiller og han er blevet kendt for sin kvalitet og vindermentalitet. Jeg ville elske at lære af ham og spille med ham. Sådan udtaler Richarlison om idolet Lionel Messi ifølge 90min
Richarlisons nuværende manager, Rafael Benitez, udtalte sig i august om et muligt skifte for Richarlison.
- Vi overvejer ikke at sælge ham. Han er vores spiller, vi er meget glade for at have ham. Han kommer forhåbentlig til at score en masse mål for os.
Så det bliver altså spændende at se, om piben får en anden lyd til vinter, og om Richarlison stadig er Everton-spiller ved lukningen af vinterens transfervindue.