Europa: Champions League
FT
3 - 2
(1 - 2)
Liverpool
Milan
X M. Salah (14), M. Salah (49), J. Henderson (69)
F. Tomori (9), A. Rebić (42), B. Díaz (44)
Philip Dar

Kjær før Liverpool-brag: Skal spille som mod ethvert andet hold

AC Milan står overfor klubbens første CL-kamp i syv år.
Onsdag aften tager AC Milan og Liverpool hul på deres Champions League-kampagne, når de to hold mødes på Anfield. For Liverpools vedkommende, er det en jagt på den syvende CL-titel, hvor det for AC Milan er for første gang i syv år.

I AC Milan-forsvaret står den danske landsholdskaptajn, Simon Kjær, klar til at tage hul på Champions League-gruppespillet og lover samtidig, at AC Milan ikke bare er med på en badebillet.

- Vi har brug for en stærk mentalitet. Liverpool er meget stærke, men i mine øjne, er vi vokset meget siden vores sidste kamp i Europa, både fysisk og mentalt. Det bliver svært, men jeg kender træneren og jeg ved, at han vil have os til at gå ud og spille for Milano. Vi skal bevise, at vi ikke bare er på badeferie, siger Simon Kjær ifølge Daily Mail.

Det er to europæiske storhold som tørner sammen på Anfield, men alligevel anses Liverpool som værende store favoritter til sejren. Det tænker Simon Kjær dog ikke så meget over.

- Det er på grund af kampe som disse, at vi spiller fodbold. Der er ikke mange, som tror på os, men det gør vi selv og det er det vigtigste. Det er vores mentalitet. Med den dybeste respekt, så kommer vi til at spille kampen som mod ethvert andet hold, udtaler Simon Kjær.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER