Forrygende fodboldaften på Anfield
I 2005 og 2007 mødtes de to fodbold giganter i Champions League-finalerne med en sejr til dem hver. Der var dog ikke et trofæ på spil i aftenens opgør, men vigtige point i jagten på pokalen med de store ører.
De fleste fodboldelskere husker nok den legendariske finale tilbage fra 2005, hvor AC Milan førte med hele 3-0 ved pausen, og var på vej mod en Champions League-titel. Liverpool havde dog dengang Captain Fantastic i form af Steven Gerrard, som formåede at piske ”The Reds” frem til 3-3 og senere en sejr efter straffesparks konkurrence.
En lignende aften på Anfield ville de fleste tilhængere af hjemmeholdet jo nok ønske at opleve endnu engang. Der var dog også flere elementer i kampen, som bragte minder om den forrygende finale.
Jürgen Klopp havde blandet kortene, og lod Virgil van Dijk starte på bænken, mens den danske landsholdsanfører Simon Kjær naturligt nok var på plads i bagerste række hos gæsterne fra Italien.
Det var Liverpool med deres fanatiske The Kop i ryggen, som stormede frem, og efter tre minutter fik Divock Origi en glimrende tværbold fra Andrew Robertson, men den belgiske angriber fik ikke ordentlig ram på bolden. Blot minuttet efter var det så Diogo Jota, som helt fri i feltet i sidste øjeblik fik sin afslutning blokeret.
Simon Kjær og resten af Milan-defensiven havde mere end svært ved at følge med i hjemmeholdets tempo. Et hurtigt og gennemført angreb i højre siden mellem Trent Alexander-Arnold og Mohammed Salah sendte førstnævnte fri feltet. Hans afslutning blev rettet af og Mike Maignan i Milan-målet var chanceløs, og The Kop brød ud i jubel.
Efter 13 minutter fik den egyptiske målkonge så chancen fra 11-meter pletten efter hånd på bolden i feltet. Den normalt så sikre Salah misbrugte dog chancen, og Milan kunne for en stund ånde lettet op. Efter blot 15 minutter havde Liverpool haft hele 13 afslutninger, hvoraf de seks var indenfor rammen mod nul forsøg fra gæsterne.
Milan viste lidt tænder efter 28 minutter, da de fik lagt en lille pres på Liverpool-feltet med et par gode indlæg, men hjemmeholdets forsvar fik afværget faren og der gik ikke lang tid før der igen var ensrettet trafik mod det italienske mål. Så snart ”The Reds” satte tempoet op, kunne Milan ikke følge med.
Det hidsige Klopp-pres behagede bestemt ikke italienerne, som var mere end heldige med at blot være bagud med 0-1. Hvor hjemmeholdet glemte at snøre sækken, så viste Milan pludselig skarphed. Første chance og Ante Rebic hamrede udligningen i kassen med blot tre minutter til pausen.
Det var såmænd ikke nok for gæsterne, som med en hurtig omstilling lige efter bragte sig på 2-1 da Brahim Diaz skubbede bolden ind over stregen efter en returbold. Et lamslået Anfield var pludselig meget stille og Jürgen Klopp gik smågrinende og lettere rystet rundt på sidelinjen.
Anfield blev dog vækket nærmest med det samme i anden halvleg. Blot tre minutter gik der, før Salah udlignede for hjemmeholdet, da han elegant blev vippet fri af Origi, og sikkert stødte bolden forbi franske Maignan i Milan-buret.
Mål ændrer ofte kampe, og det gav fornyet energi til hjemmeholdet, som anført af en sprudlende Fabinho på midten igen dominerede begivenhederne.
Efter en time måtte Origi trække sig med en mindre skade, hvilket sendte Sadio Mane ind i offensiven hos hjemmeholdet. Han var som sædvanlig livlig, men det blev anfører Jordan Henderson, som otte minutter senere stjal billedet.
En returbold efter et hjørnespark gik ud til Henderson, som stod på kanten af feltet. Herfra halv flugtede kaptajnen ”The Reds” i front med 3-2. Et fremragende spark som fik decibelen til at stige på Anfields tribuner.
Simon Kjær havde travlt i defensiven, men gang på gang måtte man rose danskeren for at stå rigtigt, og redde mange kastanjer ud af ilden. Han var dog en af de få i Milan-defensiven, som kunne være indsatsen bekendt.
Kampen bølgede frem og tilbage, og gæsterne forsøgte med nye offensive kræfter at trække point med hjem til Milano.
Det lykkedes ikke for gæsterne at udligne, og efter fem minutters overtid kunne Klopp juble sammen med spillerne over en velfortjent sejr.