Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens engelske rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Liverpools egyptiske angriber Mohamed Salah har krævet en ugeløn på 4,3 millioner kroner, hvis han skal underskrive en ny kontrakt på Anfield. (Sunday Mirror)

Aston Villa vil undersøge muligheden for at hente Juventus´ 23-årige amerikanske midtbanespiller Weston McKennie. (Sun)

Manchester City vil firdoble engelske Phil Fodens løn, i et forsøg på at binde ham til klubben på en ny kontrakt. (Star Sunday)

Tottenhams forhåbninger om at hente Wolves-spanieren Adam Traore til januar, har lidt et knæk efter kantspilleren har påbegyndt forhandlinger om kontraktforlængelse med Wolverhampton. (Sunday Express)

Den tidligere Arsenal-manager Arsene Wenger har udtalt, at de økonomiske kræfter i Premier League gør det uundgåeligt, at den norske angriber Erling Braut Haaland vil forlade Borussia Dortmund til fordel for en engelsk klub. Manchester United, Liverpool, Chelsea og Manchester City har alle været sat i forbindelse med den 21-årige angriber. Også Real Madrid og Bayern München har vist interesse for målfarlige angriber. (Bild)

Manchester City afviste muligheden for at hente den spanske midtbanespiller Saul Niguez på transfervinduets sidste dag. Saul Niguez endte med et skifte til Chelsea fra Atletico Madrid på en lejeaftale. (Star Sunday)

Tottenham og Chelsea har intensiveret jagten på ivorianske Franck Kessie. Det sker efter, at midtbanespilleren har afvist en kontraktforlængelse med AC Milan. (Gazzetta dello Sport)

Everton-manager Rafael Benitez har opfordret sine spillere til at droppe computerspil og bruge mere tid udenfor. (Star Sunday)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik