Fodbold nyheder

Delaney-transfer forhandlet på plads

Af Daniel Jensen

Nu ligner det, at der er kommet en afklaring på danskerens fremtid.

Ritzau Scanpix
Ritzau ScanpixRitzau-Scanpix

Thomas Delaneys skifte til Sevilla har af flere gange været meldt på plads, men nu skulle den endelig være i hus. Spanske medier har i dag bragt historien om, at parterne er blevet enige, og nu melder tyske Sport1 ind, at den er god nok. Klubberne er blevet enige.


Det er den tyske journalist Patrick Berger, der følger Dortmund tæt for Sport1, der bekræfter meldingerne fra Spanien. Ifølge Berger skulle den danske landsholdsspiller allerede være på vej til Spanien i en handel, der kommer til at koste Sevilla i omegnen af 45 millioner kroner plus diverse klausuler.

Thomas Delaney har været på kontrakt hos Dortmund i tre sæsoner. I løbet af den tid er det blevet til 88 kampe og fire mål for den tyske storklub i alle turneringer. Alt i alt er den 29-årige midtbanespiller noteret for 107 kampe i den tyske Bundesliga, da han også har en fortid hos Werder Bremen.


Mere om Thomas Delaney

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik