Fodbold nyheder

Avis: Conte kan afløse Arteta

Af Niels Nedergaard

Ifølge avisen The Daily Telegraph kan Antonio Conte blive afløseren for Arsenal-manager Mikel Arteta, hvis sæde efterhånden må brænde meget.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der er krise i Arsenal, som heller ikke i år har fået en optimal start på sæsonen med to nederlag i to kampe og en målscore på 0-4. Værst stod det til i premieren på den nye sæson i Premier League, da man led et 0-2-nederlag til oprykkerne fra Brentford.

De mange dårlige resultater har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt manager Mikel Arteta skal fyres i klubben. Nu skriver avisen The Daily Telegraph så, at klubben lige nu overvejer Antonio Conte som ny træner, såfremt at de fyrer Arteta.

Tidligere tirsdag kunne du også læse i rygterne på Indkast.dk, at Arsenal endnu har fuld tiltro til Mikel Arteta som manager i klubben, hvilket The Mirror mente at vide.

Men skal man tro The Daily Telegraph, så er dette ikke helt sandheden. Avisen skriver nemlig, at London-klubben vil give Arteta til oktober måned til at få rettet op på de dårlige resultater, og hvis dette ikke sker, kan Antonio Conte altså blive afløseren.

Samtidig skriver The Daily Telegraph, at perioden frem til landsholdspausen der venter i både september og oktober måned vil blive den afgørende tid, der skal bestemme, hvorvidt Arsenal-manageren skal beholde sit job eller ikke.

Mere kontrakt er avisen dog heller ikke i sine skriverier om Antonio Conte og et muligt job som Arsenal-manager, hvorfor man må antage, at det fortsat er løse rygter.

Mere om Arsenal

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik