Fodbold nyheder

Chelsea vil leje Atletico-stjerne

Af Niels Nedergaard

Chelsea pynser på at leje Atletico Madrid-profilen Saul Niguez ifølge flere medier.

Article image
Ritzau-Scanpix

Her vil Chelsea forsøge at sikre sig den spanske Atletico Madrid-profil Saul Niguez. I første omgang vil London-klubben leje midtbaneprofilen, mens de i aftalen vil forsøge at sikre sig en købsoption. Det skriver flere medier heriblandt Football.London.net.

Interessen for Saul er dog stor blandt de engelske topklubber. Ifølge den spanske avis AS er Manchester United og Liverpool også inde i billedet, og det kan spænde ben for Chelseas drømme om at hente den 26-årige spanier til klubben.

Netop Liverpool er Chelseas kommende modstander i Premier League, når de to mandskaber brager sammen lørdag aften i et opgør, hvor Saul måske kan blive klogere på, hvilken af de to klubber han eventuelt ønsker at skifte til.

Foruden Saul meldes Chelsea også interesseret i den franske midterforsvarer Jules Koundé, der til daglig spiller i Sevilla. Her forventes det, at klubben vil lukke en handel med den andalusiske klub i de kommende dage, skriver Football-London.net, uden de bliver mere konkrete.

Saul har kontrakt udløb med Atletico Madrid i sommeren 2026, og derfor må man gå ud fra, at Chelsea, Liverpool og Manchester United må til lommerne og have den store pengepung frem, hvis de ønsker at tilknytte midtbaneprofilen.

Mere om Saúl

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik