Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Philip Sinkbæk Jensen

Således er Lionel Messis kontrakt med PSG

Paris Saint-Germain har sammenfattet et toårigt-kontrakttilbud til Lionel Messi, der vil indbringe argentineren 440 millioner kroner. Messi og hans repræsentanter har overvejet det formelle bud, og lægetjekket i dag ser ud til at blive den definerende bekræftelse for skiftet.
Den 34-årige argentinske angriber, Lionel Messi, der er meldt færdig i FC Barcelona efter 21 ås troskab, får formentligt bekræftet sine nye arbejdsplads i Paris i løbet af denne uge. Sky Sports meddeler, at PSG har tilbudt Messi en toårig kontrakt, der vil indbringe argentineren 220 millioner kroner om året efter skat.

Den seksdobbelte Ballon d-Or-vinder har angiveligt været i dialog med PSG-cheftræneren, Mauricio Pochettino, der ligeledes er argentiner, og som vil genforene Messi med sin tidligere Barcelona-kollega, Neymar. Messi er angiveligt blot et lægetjek fra at kalde sig PSG-spiller.

Da Messi ved sin afskedskonference i Barcelona blev spurgt ind til PSG-rygtet, var Messi lavmeldt og kunne ikke løfte sløret yderligere for sin fremtid:

- Det er blot én mulighed. Jeg har ikke fået noget bekræftet hos nogle som helst. Jeg har modtaget en masse opkald fra interesserede klubber. I øjeblikket, så er intet lukket, men vi taler sammen om mange ting, udtaler Messi sig til en afskedsceremoni med pressen søndag.

Lionel Messi havde ellers gået med til at gå 50 procent ned i løn omkring en femårig aftale med FC Barcelona, men La Liga-regler, der forvalter økonomisk bæredygtighed for spanske- og catalanske klubber i ligaen, ville forårsage, at Messi ikke ville blive spilberettiget grundet en for stor gæld i FC Barcelona:

- Vi i familien har altid gjort dette til vores hjem – vi var hjemme. Vi troede, at vi skulle blive i Barcelona, men i dag, så er vi nødt til at sige farvel til alt det her, udtaler Messi, der også understreger, at familien og ham selv ønskede at blive i Barcelona.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER