Fodbold nyheder

Serie A-klub spørger om Wolves-angriber

Af Stefan Lindahl

Sampdoria har kontaktet Wolverhampton for at høre om mulighederne vedrørende et køb af deres italienske angriber Patrick Cutrone.

Article image
Ritzau-Scanpix

Patrick Cutrone kan vende tilbage til Serie A denne sommer. Det mener Sky Sport Italia, som erfarer, at Sampdoria har kontaktet den italienske angribers klub Wolverhampton for at høre om mulighederne vedrørende en handel. Sampdorias plan med Cutrone er angiveligt, at han skal fungere som back-up for deres 38-årige angrebs-es Fabio Quagliarella.

Cutrone er aldrig blevet den succes, som Premier League-klubben håbede på, da Wolves hentede ham i AC Milan i sommeren 2019 for 135 mio. kroner. Det seneste halvandet år har Cutrone tilbragt i Fiorentina og Valencia udlånt fra Wolverhampton.

23-årige Cutrone har spillet 314 Premier League-minutter for Wolves fordelt på 14 kampe. Italienerens seneste udlån til Valencia resulterede heller ikke i meget spilletid. Her fik Cutrone 101 minutter i den spanske La Liga.

Mere om Patrick Cutrone

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik