LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Ny Messi-kontrakt er fortsat afhængig af spillersalg

Lionel Messi har angiveligt aftalt en kontraktforlængelse med Barcelona, men for at den kan lukkes, skal den catalanske klub fortsat sælge flere spillere for at åbne plads i lønbudgettet.
Ifølge det catalanske lokalmedie L’Esportiu de Catalunya og det store spanske medie SPORT er Lionel Messi og Barcelona blevet enige om en aftale, der holder argentineren i Barcelona til sommeren 2026. Men aftalen er ikke endelig godkendt, da forlængelsen er afhængig af flere spillerafgange.

Grunden til dette er, at Barcelona med sin skrantende økonomi er blevet pålagt et løn- og investeringsloft, der gør, at kun 25 procent af alle klubbens besparelser må geninvesteres i truppen. Selvom Lionel Messis nye kontrakt angiveligt giver ham en lønnedgang på omkring 50 procent (fra de svimlende 1.070 milliarder kroner som hans tidligere kontrakt stod til) har klubben fra den spanske østkyst stadig ikke plads til den argentinske troldmand i lønstrukturen.

Efter triumfen ved Copa America er den 34-årige angriber taget på ferie, inden han formentlig er at finde i ”Blaugrana”-trøjen igen i den nye sæson, der har start i slutningen af August. Tidligere er det kommet frem, at de øvrige La Liga-klubber har overvejet at give Barcelona en økonomisk håndsrækning i forbindelse med Lionel Messis kontraktforlængelse, da de ved, hvor vigtige kampe med og mod Lionel Messi er for den generelle interesse for de øvrige klubber og ligaen. En plan som ligaforeningen senere skød ned.

Barça arbejder i øjeblikket på en byttehandel med de forsvarende mestre, Atlético Madrid, der skal sende franske Antoine Griezmann tilbage til Los Colchoneros, hvorfra han kom i sommeren 2019, og Saul til Catalonien. Byttehandlen skulle være med til at åbne muligheden for Lionel Messis aftale. Dertil er flere andre spillere herunder Coutinho, Ousmane Dembele, Miralem Pjanic, Samuel Umtiti og danske Martin Braithwaite ønsket solgt for at skabe frirum til Lionel Messis løn.

Foruden en lønnedgang på 50 procent er aftalen sat til udløb 2026, men den 34-årige argentiner får en toårs-klausul, der giver ham rettighed til at skifte til eksempelvis en MLS-klub, som han tidligere har givet udtryk for, han gerne ville.

Lionel Messi er Barcelonas rekord-målskytte med 672 mål. Dertil har han været med til at vinde 10 La Liga-titler, fire Champions League-titler, syv Copa del Reys samt Ballon d'Or seks gange.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder