LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Real Madrid 1+2+3

”Konge-klubben” gør klar til Ancelotti 2.0 – men hvem skal være med?
Courtois
Carvajal, Alaba, Varane, Mendy
Kroos, Casemiro, Modric
Bale, Benzema, Hazard

Hvis ovenstående er Real Madrids idealopstilling til den kommende sæson, så må Real Madrid 2 være:

Lunin
Odriozola, Nacho, Militao, Marcelo
Ceballos, Valverde, Isco
Lucas Vazques, Mariano, Vinicius


I så fald er der meget langt til spilletid for spillere som Rodrygo, Asensio, Brahim, Kubo, Jovic, Ødegaard og Valleljo i den 31 mand store trup. Så Real Madrids nye træner Carlo Ancelotti skal i gang med et stort oprydningsarbejde, inden han starter på Ancelotti 2.0.

Dette skal gøres, selvom Sergio Ramos har forladt klubben, og det forventes, at både Borja Mayoral og Reinier gør deres låneaftaler fra sidste sæson til permanente aftaler med henholdsvis Roma og Dortmund. Derudover solgte Real Madrid i sidste sæson Achraf Hakimi og Sergio Reguilon forholdsvis godt til Inter og Tottenham samt sendte James Rodriguez til Everton.

Trods dette er der for mange spillere i Real Madrid-truppen, som også får tilgang af flere store spillere – Martin Ødegaard, Dani Ceballos og Gareth Bale - der vender tilbage samlet set med skuffende lejeophold. Så der er nok at forholde sig til for Ancelotti – for hvem skal ikke hjem, men skal videre?

Ifølge AS skal mindst en håndfuld spillere forlade Real Madrid, der i dag starter deres sæson op med Carlo og sønnen Davide med det sportslige ansvar. Der skal jo indmeldes 25 spillere, og mon ikke Ancelotti gerne vil tilføje et par spillere. Gør han det skal klubben næsten af med hele ti spillere for at komme ned på en trup på 25 mand.

Det må forventes, at Ancelotti skal have alvorlige møder med Isco, Ødegaard og Ceballos om deres fremtid i klubben. Desuden rygtes Varane væk fra klubben, men måske kunne rygterne om et skifte til Manchester United være plantet af spillerens agent for at få en ny og større kontrakt. Bliver Varane og danner makkerpar i det centrale forsvar med den nytilkomne Alaba, skal et par stykker af Nacho, Militao og Vallejo nok væk. Sidstnævnte kunne meget vel blive udlånt.

Af tilgange fortsætter rygterne om den franske straffesparkssynder Kylian Mbappe, men ellers har Ancelotti slået fast, at han også gerne vil have nogle unge spillere op fra deres talentfabrik. Dette kunne være Miguel Gutirezrre, Sergio Arribas, Marvin Park, Víctor Chust, Mario Gila, Antonio Blanco eller Juanmi Latasa. Sidstnævnte har siden ankomsten i 2016 været meget stærk. Han blev topscorer i Youth League og har også spillet stærkt på de spanske ungdomslandshold. Så Real Madrid har masser af muligheder, men hvem skal i den kommende sæson være en del af Real Madrid 1, 2 eller 3?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder