Fodbold nyheder

Efter fire dage... DBU-udmelding om Eriksen

Af Torsten Brix

Bedre sent end aldrig!

Article image
Ritzau-Scanpix

Beslutningen om, at kampen skulle spilles færdigt, var forkert og på grænsen til det groteske, hvilket bedst kan illustreres ved, at beslutningen om, at kampen skulle spilles færdig – ifølge DBU – blev taget af de to holds anførere. Glem nu ikke at den danske anfører Simon Kjær måtte udgå af kampen. Det virkede til, at han ikke kunne spille under omstændighederne – så hvordan kan han kort forinden have insisteret på, at kampen skulle spilles færdigt. Det skal være usagt om kampen kunne være spillet på et senere tidspunkt, men det var i hvert fald forkert at spille kampen lige efter, at aktørerne havde set en spiller falde livløs om.

Kampen i Parken var set frem til meget længe, og indtil der var spillet 42 minutter og 11 sekunder lignede det en mulig tiltrængt folkefest. En fest hvor de danske spillere lige pludselig viste stor medmenneskelighed og som en flok store kammerater samt nogle rigtige mandfolk, men kampen skulle aldrig have været færdigspillet – en time efter hændelsen. Man kan måske også passende spørge… hvis ikke en hændelse som denne skal aflyse en kamp for at spille den senere, hvad skal der så til for at dette kan ske?


Sådan skrev Indkast.dk lørdag aften i lederen - Ikke en magisk aften- men et mareridt… som aldrig skulle have været færdigspillet om den forfærdelige ulykke, der ramte Christian Eriksen og den groteske beslutning om at spille kampen færdig.

Tidligere har de danske legender - Michael Laudrup og Peter Schmeichel - revset UEFA’s beslutning og nu følger DBU's formand Jesper Møller op. Han sad i corona-isolation, da ulykken skete og var derfor ikke til stede til kampen, men han er ikke enig i hvad der skete.

- Jeg synes ikke, at man skulle fortsætte på den baggrund. Vi er nødt til at prøve at få beskrevet, hvad der skete, så vi kan evaluere på det, siger Jesper Møller til DR og fortsætter om kampen skulle have været stoppet:

- Det kan jeg ikke vide, før jeg får oplysninger om, hvad der foregik i rummet, og hvad bevæggrundene for beslutningen var. Jeg kan kun sige, hvad min tilgang er: Kampen skulle ikke have været spillet, fordi det var forfærdeligt at kigge på, og så synes jeg ikke, at man skulle sætte den i gang igen.




Mere om Christian Eriksen

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik