LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Tidligere DBU-boss med rystende udtalelse om Eriksen: Der er solgt billetter

Historien bliver bare mere og mere umenneskelig...
Beslutningen om, at kampen skulle spilles færdigt, var forkert og på grænsen til det groteske, hvilket bedst kan illustreres ved, at beslutningen om, at kampen skulle spilles færdig – ifølge DBU – blev taget af de to holds anførere. Glem nu ikke at den danske anfører Simon Kjær måtte udgå af kampen. Det virkede til, at han ikke kunne spille under omstændighederne – så hvordan kan han kort forinden have insisteret på, at kampen skulle spilles færdigt. Det skal være usagt om kampen kunne være spillet på et senere tidspunkt, men det var i hvert fald forkert at spille kampen lige efter, at aktørerne havde set en spiller falde livløs om.

Kampen i Parken var set frem til meget længe, og indtil der var spillet 42 minutter og 11 sekunder lignede det en mulig tiltrængt folkefest. En fest hvor de danske spillere lige pludselig viste stor medmenneskelighed og som en flok store kammerater samt nogle rigtige mandfolk, men kampen skulle aldrig have været færdigspillet – en time efter hændelsen. Man kan måske også passende spørge… hvis ikke en hændelse som denne skal aflyse en kamp for at spille den senere, hvad skal der så til for at dette kan ske?


Sådan skrev Indkast.dk lørdag aften i lederen - Ikke en magisk aften- men et mareridt… som aldrig skulle have været færdigspillet om den forfærdelige ulykke, der ramte Christian Eriksen og den groteske beslutning om at spille kampen færdig.

Tidligere har de danske legender - Michael Laudrup og Peter Schmeichel - revset UEFA’s beslutning, men til Ekstra Bladet kommer nu en rystende udtalelse fra den tidligere generalsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen:

- Reglen er, at når en kamp bliver udsat, skal den afvikles hurtigst muligt. Og senest dagen efter. Det er umuligt at rykke en kamp flere dage på grund af turneringsprogrammet i så stram en turnering som EM.

- Der er solgt billetter, og andre kampe skal afvikles. Der er rigtig mange følgevirkninger, når man flytter ham i et turneringsprogram. Her skal man også tage hensyn til, at Finland skal spille igen allerede onsdag kl. 15 i Skt. Pedersborg.

- Det er en sympatisk tanke, at man ønsker at give de danske spillere længere tid til at komme sig efter den frygtelige hændelse. Men man vil altid kunne stille sig spørgsmålet: Hvornår har de rystet det af sig. Er det efter ét-to eller tre døgn…



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder