Fodbold nyheder

Ny mand på toppen: Her er verdens dyreste fodboldspillere

Af Magnus Kisbye

CIES Football Observatory har lavet en ny liste over verdens mest værdifulde spillere i verden.


CIES Football Observatory har mandag offentliggjort en opdateret liste over de spillere, der vurderes som de bedste på planeten. Den nye liste toppes af Champions League-finalisten Phil Foden fra Manchester City. Ifølge statistikfirmaet er englænderen 1,43 milliarder kroner værd.

Manchester City-stjernen deler podiet med to landsmænd – begge fra Manchester United. Mason Greenwood indtager 2.-pladsen med en markedsværdi på 1,34 milliarder kroner, mens den forrige listes nummer et, Marcus Rashford, er havnet på 3.-pladsen med værdien 1,24 milliarder kroner.

Foruden de tre stjernetalenter er der endnu en englænder i top 10. Mason Mount fra Chelsea sniger sig lige akkurat ind på 10.-pladsen over verdens dyreste. Resten af top 10 udgøres af Erling Braut Haaland fra Dortmund, Bruno Fernandes fra Manchester United, Frenkie de Jong og Pedri fra FC Barcelona, Alphonso Davies fra Bayern München samt Joao Felix fra Atletico Madrid.

Se hele top 10 herunder:


Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik