Daniel Fisker

Hamburger SV – De forsømte forår

Forårssæsonen har tidligere vist sig at være skæbnesvanger for Hamburger SV. Det blev også tilfældet i denne sæson, hvor den nordtyske traditionsklub endnu en gang satte oprykningen til Bundesligaen over styr.
Hamburger SV var indtil sommeren 2018 den eneste klub, som havde spillet samtlige sæsoner af Bundesligaen, siden formatet så dagens lys i 1963. Siden da har HSV dog været at finde i 2. Bundesligaen. Til at begynde med skruer vi dog tiden tilbage til dengang, hvor den nordtyske traditionsklub endnu var at finde i Bundesligaen.


Alles ist vorbei!
Indtil 2011/12-sæsonen havde Hamburger SV befundet sig i periferien af toppen i Bundesligaen, men i denne sæson gik det anderledes for HSV, som havde sin absolutte storhedstid i begyndelsen af 1980’erne, hvor det blev til to Bundesliga-titler i træk, mens pokalen med de store ører – fra Mesterholdenes Europa Cup – også landede i pokalskabet på Volksparkstadion.

Herefter fulgte en håndfuld sæsoner, hvor HSV var mere eller mindre heldige med at undgå nedrykning til 2. Bundesligaen. Uret på Volksparkstadion, som vidnede om, hvor længe HSV havde spillet i Bundesligaen, tikkede dog stadigvæk, da 2017/18-sæsonen blev sparket i gang. Her kunne ikke engang en playoffkamp mod 3. pladsen i 2. Bundesligaen redde den nordtyske traditionsklub.

Hamburger SV skulle bruge en hjemmebanesejr over Borussia Mönchengladbach i sidste spillerunde, mens VfL Wolfsburg skulle tabe til FC Köln, hvis det spinkle håb om overlevelse skulle bevares. HSV var foran 2-1, da der resterede godt og vel 25 minutter af skæbnekampen, men nyhedsopdateringerne fra Volkswagen Arena vidnede om, at Wolfsburg også var på sejrskurs. Da alt håb efterhånden var ude, eksploderede Volksparkstadion.

De energiske og ellers trofaste tilskuere på Nordtribünen lod aggressionerne få frit løb, hvilket resulterede i en masse fyrværkeri og røgudvikling, som fik politiet til at skride talstærkt ind. Afbrydelsen af spillet betød, at pinen blev trukket ud i yderligere 18 minutter, hvorefter nedrykningen var en realitet. Slagsangen ”Sechs mal deutscher Meister, drei mal Pokalsieger, immer erste Liga (altid Bundesligaen, red.)” kom derfor til at klinge hult.


Liebe kennt keine Liga
Frustrationerne fik ganske vist frit løb i forbindelse med skæbnekampen mellem Hamburger SV og Borussia Mönchengladbach, men de fleste af klubbens fans gjorde det hurtigt klart, at deres kærlighed ikke kunne begrænses af, hvilken liga deres klub spillede i. Det trods alt positive spil mod Borussia Mönchengladbach gav desuden også anledning til et spirende håb om en hurtig oprykning, selvom HSV i sommeren 2018 måtte vinke farvel til flere af klubbens største stjerner.

En hurtig oprykning blev det dog ikke til for Hamburger SV i debutsæsonen i 2. Bundesligaen, som blev sparket i gang med et 3-0-nederlag til Holstein Kiel. Det var dog først hen mod slutningen af sæsonen, at filmen for alvor knækkede for nedrykkerne. Da der resterede 10 kampe af sæsonen, havde HSV endnu kurs mod en hurtig og forløsende oprykning, men tre point i de efterfølgende otte kampe sendte HSV ud af oprykningskampen. En 3-0-sejr over Duisburg i sidste spillerunde rakte derfor ikke til mere end en skuffende 4. plads.


Anden gang er lykkens gang?
Det velkendte ordsprog siger egentlig, at tredje gang er lykkens gang. På trods af ordsprogets nøjagtige ordlyd, håbede man utvivlsomt i Hamborg på, at lykken allerede ville være med ”Die Rothosen” i anden sæson i 2. Bundesligaen. Sæsonen startede igen fornuftigt – med 13 point efter de første fem kampe – hvorefter St. Pauli fik revanche fra det seneste lokalderby. HSV fortsatte dog – med små bump på vejen – mod en forløsende genforening med Bundesligaen.

Igen udviklede foråret sig dog problematisk for Hamburger SV, der ganske vist ikke tabte lige så mange point i forårssæsonen, som det var tilfældet i den nordtyske traditionsklubs debutsæson i 2. Bundesligaen. Håbet om en oprykning – eller som minimum en playoffkamp mod Bundesligaens 16. plads – var således stadigvæk lysegrønt, da HSV gik på banen til sæsonens næstsidste kamp.

HSV indtog 3. pladsen, før Heidenheim, som også kæmpede for oprykning, skulle forsøge at give ”Die Rothosen” en varm velkomst i den sæsonens næstsidste skæbnekamp. En sejr kunne sende HSV op på 2. pladsen, og anden halvleg startede perfekt for HSV, da lejesvenden Joel Pohjanpalo skød gæsterne i front.

Stuttgart, som inden den næstsidste kamp klamrede sig til andenpladsen, var foran 3-0 i Nürnberg, da anden halvleg blev sparket i gang, men HSV-mandskabet havde foreløbig gjort, hvad de kunne. Heidenheim gav dog oprykningshungrende HSV en forskrækkelse, da Stefan Schimmer formåede at udligne. En VAR-gennemgang resulterede dog i, at målet blev annulleret. HSV slap dog ikke med chokket, da der var 10 minutter tilbage af skæbnekampen.

Lejesvenden Louis Jordan Beyer bragte således Heidenheim tilbage i kampen om tre point, da den tyske midterforsvarer ekspederede bolden i eget net. HSV skulle dog kun bruge et enkelt point for selv at kunne afgøre deres skæbne i sidste spillerunde. Heidemheim, som også kæmpede med næb og klør for deres mulighed for oprykning, havde dog andre planer.

De fire minutters tillægstid var færdigspillet, men Heidenheim havde tid til et allersidste angreb. Et HSV-forsvar, som på ingen måde havde travlt med at løbe tilbage og forsvare, kunne ikke forhindre, at bolden blev serveret på et sølvfad for indskiftede Konstantin Kerschbaumer, som køligt udplacerede Julian Pollersbeck i HSV-målet.

HSV kunne dog i realiteten nøjes med et enkelt point mod Sandhausen i sidste spillerunde, mens Heidenheim i så fald skulle tabe. Heidenheim måtte også spille uafgjort imod Armeina Bielefeld, men så krævede det, at HSV kunne kæmpe sig til en hjemmebanesejr over Sandhausen. Værterne kom dog langtfra godt fra start.

HSV-forsvareren Rick van Drongelen satte gang i noget af en målfest, da han efter 13 minutters spil scorede selvmål. Værterne var bagud 2-0, da der blev fløjtet til pause på Volksparksstadion. Aaron Hunt reducerede ganske vist fra 11-meterpletten, da der var spillet godt og vel en time, men i de sidste ti minutter af kampen kollapsede HSV-mandskabet totalt.

Sandhausen-angriberen Kevin Behrens blev dobbelt målskytte, da han scorede fra 11-meterpletten. Herefter gik der fem minutter, før midtbanespilleren Mario Engels også ville lege med, inden der blev sat et nærmest symbolsk punktum for endnu et katastrofalt forår, da højrebacken Dennis Diekmeier, som forinden havde tilbragt ni år i HSV, scorede karrierens første mål og dømte sin gamle klub til endnu en sæson i 2. Bundesligaen.


Herbstmeister
Hamburger SV indtog førstepladsen, da halvdelen af klubbens første sæson i 2. Bundesligaen var færdigspillet. Dermed blev den nordtyske traditionsklub kåret til Herbstmeister, hvilket for alvor bidragede til håbet om en hurtig oprykning. Debutsæsonen i 2. Bundesligaen endte som bekendt med en skuffende 4. plads. HSV blev igen kåret til Herbstmeister i den igangværende sæson, selvom denne kåring blev forsinket af coronavirussen.

Kåringen til Herbstmeister blev dog startskuddet til endnu et skuffende forår, som hurtigt tog fart. HSV indtog førstepladsen, indtil resultaterne ikke længere flaskede sig for oprykningskandidaterne fire runder efter kåringen til Herbstmesiter, hvor HSV blev banket ned på fjerdepladsen. I løbet af de næste par spillerunder kæmpede HSV sig op på andenpladsen, indtil en spillerundes uheldige resultater igen sendte HSV ned på fjerdepladsen.

HSV var ude af oprykningsvarmen indtil næstsidste spillerunde, hvor ”Die Rothosen” skulle bruge en sejr over VfL Osnabrück for at bevare et spinkelt håb om at rykke op. Det var dog Osnabrück, som tilkæmpede sig en 3-2-sejr, hvorfor oprykningshåbet definitivt blev slukket. HSV formåede dog at runde endnu en skuffende sæson af med en – ganske vist forsinket – 4-0-sejr over Braunschweig. På trods af den sprudlende sæsonafslutning leverede HSV dog også denne gang et forsømt forår.


Hvad er problemet i Hamborg?
Den største og mest umiddelbare elefant i rummet i forbindelse med nedrykningen i sommeren 2018 var den efterfølgende spillerflugt. En lang række spillere forlod HSV i kølvandet på nedrykningen. Venstrebacken Walace, angriberen Luca Waldschmidt og midtbaneprofilerne André Hahn og Albin Ekdal valgte alle at søge nye græsgange, mens angriberen Bobby Wood og Filip Kostic blev udlejet til henholdsvis Hannover 96 og Eintracht Frankfurt, mens det uforløste FC Barcelona-talent Alen Halilovic og erfarne Sejad Salihovic og forsvarsprofilerne Mergim Mavraj og Dennis Diekmeier også forlod Volksparkstadion.

Spillerflugten betød dog, at 11 spillere fra HSV’s egne rækker – primært fra ungdomsholdene – stod til at få chancen på førsteholdet i debutsæsonen i 2. Bundesligaen. Godt og vel halvdelen af disse spillere har i mellemtiden forladt Volksparkstadion, men højrebacken Josha Vagnoman, som i sommeren 2018 blev rykket op fra HSV’s U19-hold til førsteholdet, er symbolet på den nye generation i Hamborg. Det nu 20-årige stortalent er tilmed udtaget til Tysklands U21-landshold, som i år skal forsøge at generobre EM-trofæet.

En anden af ”Die Rothosens” store udfordringer kan også meget vel være den store og konstante udskiftning på trænerposten. HSV har netop præsenteret 45-årige Tim Walter som ny cheftræner. Den tidligere Stuttgart-træner, som har været klubløs siden december 2019, bliver den sjette HSV-træner, siden nedrykningen var en realitet i sommeren 2018. Ansættelsen af Tim Walter betyder desuden, at Hamburger SV har haft 17 cheftrænere i løbet af de sidste 10 år – hvis man regner de vikarierende cheftrænere med. Thorsten Fink fik, som den længst siddende HSV-træner i de sidste 10 år, 700 dage på posten, mens fem trænere fik mindre end 100 dage på posten.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER