Fodbold nyheder

AC om glimrende form i Chelsea:
Har lært af mine fejl

Af Redian Ara

Andreas Christensen har forsøgt at lære af sine fejl, og han føler, at han er et godt sted i Chelsea lige nu, hvor både han og holdet præsterer flot.

Article image
Ritzau-Scanpix

Andreas Christensen er inde i en glimrende periode under Thomas Tuchel i Chelsea, hvor han får fast spilletid og præsterer stærkt.

Danskerens tid i klubben har været lidt op og ned under forskellige managere, på et tidspunkt stod det endda så slemt til at han nærmest ikke fik spilletid overhovedet i en længere periode, men lige nu er han ekstra sulten og selvtillidsfyldt.

- Jeg har altid forsøgt at lære af mine fejl, og jeg har været meget inde og ude af holdet, og vi har haft flere forskellige trænere, siger AC og tilføjer:

- Men jeg har det helt på samme måde. Jeg forsøger at arbejde hårdt og komme ind på holdet. Lige nu er jeg et godt sted, og holdet er et godt sted. Jeg er sulten og har selvtillid med holdet, som arbejder bedre og bedre sammen. Vi er i top fire, en pokalfinale og i semifinalen i Champions League, så der er en masse at kæmpe for.

Andreas Christensen og Chelsea skal onsdag op imod Real Madrid i returkampen i Champions Leagues semifinaler.

Mere om Andreas Christensen

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik