Christian Gytkjærs Monza slog Hjulmands Lecce i vigtig topkamp
Monza med Christian Gytkjær på bænken besejrede tirsdag Morten Hjulmands Lecce med 1-0, de to klubber ligger nu á points i kampen om oprykning til Serie A.
Empoli sikrede sig tirsdag en billet til Italiens bedste fodboldrække, men hvem der skal tage den anden direkte oprykningsplads er stadig helt åbent med to runder igen.
Tirsdag vandt Monza med 1-0 hjemme mod Lecce, så de to hold er på hver især tredje- og fjerdepladsen i Serie B, hvor Monza indtager tredjepladsen grundet bedre indbyrdes opgør.
Christian Gytkjær fik ikke spilletid for Monza grundet en skade han ikke helt er kommet sig over, dog var Morten Hjulmand på banen under hele opgøret, hvor han også trak et gult kort i det 70. minut.
Stillingen i toppen af Serie B er tæt og på andenpladsen ligger endnu en danskerklub i form af Riza Durmisis Salernitana. Det lignede at Salernitana skulle gå ind i sæsonens næstsidste spillerunde med 61 points ligesom Lecce og Monza, men en sen scoring sikrede Salernitana alle tre points og de ligger fortsat til at rykke op via de to direkte oprykningspladser.
I øjeblikket står både Monza og Lecce til play-off om oprykning til Serie A