Fodbold nyheder

Ingen Sarri:
Mourinho ny cheftræner i AS Roma

Af Jonas Hermansen

AS Roma har netop meldt ud, at José Mourinho bliver klubbens træner fra næste sæson.

Article image
Ritzau-Scanpix

Før i dag gik der rygter om, at italienske Maurizio Sarri skulle være favoritten til at overtage den afgående Paulo Fonseca, men nu har klubben meldt ud på deres webside, at de er nået til enighed med José Mourinho om en treårig aftale - gældende til d. 30. juni 2024.

- Vi er utroligt glade for at velkomme José Mourinho til AS Roma-familien, sagde klub-præsidenten Dan Friedkin og vice-præsidenten Ryan Friedkin.

- En stor vinder, som har vundet trofæer på et hvert niveau - José (Mourinho, red.) kommer til at bringe lederskab og erfarenhed til vores ambitiøse projekt.

- Ansættelsen af José er et stort skridt mod bebyggelsen af den konsekvente vinderkultur, som klubben har.

Mourinho selv har også udtalt sig om sit nye trænerjob.

- Tak til Friedkin-familien for at vælge mig til at lede denne store klub og blive en del af deres vision, sagde Mourinho.

- Efter møder med bestyrelsen og Tiago Pinto, forstod jeg med det samme klubbens fulde ambition. Det er den samme ambition og drivkraft, som altid har motiveret mig, og sammen kan vi bygge et vindende projekt op over de kommende år.

José Mourinho blev fyret af Tottenham Hotspur d. 19. april, men har nu fundet sin næste klub, som han altså overtager trænersædet i fra den kommende sæsons begyndelse.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik