Fodbold nyheder

Guardiola giver sin mening til kende

Af Jonas Hermansen

Manchester City-manager, Pep Guardiola, giver sit syn på ’Super League’.

Article image
Ritzau-Scanpix

’European Super League’ er på nuværende tidspunkt et af de helt store debatemner i fodboldmediernes verden, efter det kom frem, at det bliver med – på nuværende tidspunkt - 12 faste klubber hvert år, hvor så blot fem andre hold kan kvalificere sig til den eventuelle turnering.

Idéen med denne Super League skulle efter sigende være at få dækket noget af det økonomiske hul, som Corona har bragt fodbolden med dens pauser, tilskuerbegrænsning osv.

I blandt de 12 af turneringens faste klubber er Premier Leagues nuværende førerhold, Manchester City, og netop deres manager, Pep Guardiola, har - ifølge den engelske avis, The Guardian - sagt, at han ikke helt forstår, hvad denne Super League skulle kunne udrette, og at han faktisk først hørte om turneringen, da den blev offentliggjort for alle. Han mener desuden ikke, at managere er de rette til at udtale sig om en sådan turnering, fordi de ikke har den fulde information – Han er derfor heller ikke klar til selv at give sin fulde mening om turneringen til kende. Han ville derimod elske, at præsidenten for turneringen gik ud og forklarede konceptet for hele verden. Ikke desto mindre vil han gerne have den bedste og stærkest mulig turnering, men at det ikke skal komme på kompromis af konkurrence.

- Sport er ikke en sport, når der ikke er nogen relation mellem indsats og belønning. Det er ikke en sport, hvis det ikke betyder noget, om du taber eller vinder. Det er ikke retfærdigt, hvis hold kæmper om toppen, men stadig ikke kan kvalificere sig, siger den spanske Manchester City-manager til The Guardian.

Den tidligere FC Barcelona-træner forstår derudover heller ikke, hvorfor et hold som Ajax med sine mange europæiske trofæer ikke er iblandt de sikre hold – blandt andet sådanne problemstillinger mangler han afklaring, fortæller han.

Succes-manageren har endnu ikke talt med sine spillere om det hele, fordi de har en kamp i vente mod Aston Villa.

Mere om Manchester C

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik