LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Bruno Fernandes tager bladet fra munden

Manchester Uniteds talisman, Bruno Fernandes, er den første store ’Big Six-stjerne’, der udtaler sig om Super League.
Fodboldverden og mindre Premier League-klubber er i øjeblikket stærkt imod de såkaldte Big Six-klubber, Manchester United, Manchester City, Chelsea, Liverpool, Arsenal og Tottenham, der alle indgår i planerne til den nye Super League. Nu har Manchester United-midtbanegeneralen, Bruno Fernandes, delt sine tanker omkring foretagendet gennem sin Instagram, hvor det angiveligt mærkes, at ’Den Røde Djævel’ fordømmer Super League-initiativet.

Manchester United-stjernen kommenterede på et Instagram-opslag fra sin portugisiske Premier League-kollega, Daniel Podence, der til dagligt spiller i Wolverhampton, som omhandlede Champions League og de triumfer og drømme, som mange spillere og fodboldfans oplever gennem turneringen. Hertil svarede Bruno Fernandes med et simpelt ”Enorme” (dansk: kæmpestort), for derefter at videredele opslaget på sin egen profil med teksten ”Dreams can’t be bought”.

Udtalelserne fra Daniel Podence og Bruno Fernandes kommer efter at fodbold-Europa indtræder en stor krisesituation, hvor både UEFA og det engelske fodboldforbund, FA, truer med sanktioner og lovmæssige efterspil til the Big Six. Både Arsenal, Chelsea, Manchester United og Tottenham har samtidigt meldt sig ud af fodboldorganet ECA, the European Club Association, og dermed ud af et større fælleskab, der i samkvem monitorerer fodboldmæssige interesserer for fodbold-Europa.

Ifølge engelske the Sun, så forholder andre Big Six-klubbers repræsentanter sig mindre klar i mælet end Fernandes, hvor blandt andet Chelsea-manageren, Thomas Tuchel, har udtalt til the Sun, at han stoler på, at Chelsea-ledelsen kan træffe de rigtige beslutninger for klubben. Der hersker dermed ingen tvivl om, at både spillere og ledelse i the Big Six-klubberne har holdninger til Super League, hvor nogle er mere transparente i sine holdninger end andre.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder