Fodbold nyheder

Engelsk legende:
Kane skal forlade Spurs for trofæer - ellers fortryder han ligesom mig

Af Anders Bjørn

Den tidligere Liverpool-spiller Robbie Fowler har opfordret Harry Kane til at forlade Tottenham for at vinde titler. Ellers ender de to spillere med samme trofæløse skæbne.

Article image
Ritzau-Scanpix

Da Harry Kane fredag aften scorede to mål i 2-2-opgøret mod Everton overgik Tottenham-angriberen samtidigt Robbie Fowler på Premier Leagues all time-topscorerliste. Ydermere kom Kane afsted med en mindre glorværdig rekord. Han overtog nemlig samtidigt Fowlers plads som den mest scorende spiller i Premier League uden at have vundet titlen. Fowler har efterfølgende været ude at kommentere på sin nu tidligere rekord:

- Det gør selvfølgelig ondt aldrig at have vundet ligaen. Jeg spillede på et godt Liverpool-hold, som kom tæt på et par gange, men vi var aldrig helt gode nok, og det gør ondt. Man tænker ikke over det, når man spiller, fordi der har man ’det her bliver vores år-attituden’.

- Når jeg tænker over det nu, så er det da ikke noget, der holder mig vågen om natten, men samtidigt så er det noget jeg tænker meget på. Ja faktisk hele tiden. Jeg mener ikke, at jeg var særligt berettiget til at vinde titlen. Jeg vidste at man skulle arbejde hårdt for det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det kunne være endt, hvis man havde skiftet til et andet hold.

Derudover kommenterer Fowler på, at han ser ligheder mellem sit eget og Harry Kanes karriereforløb:

- Kane har nu scoret 20+ mål i fem forskellige sæsoner. Det har kun Alan Shearer, Sergio Agüero og Thierry Henry gjort før ham. De er alle legender og PL-mestre. Han ved at han nok kun har et stort skifte tilbage i sin karriere. Og hvis han ikke skal stå tilbage med de samme ’Hvad der kunne være sket-øjeblikke’ som mig selv, så bliver han nødt til at tænke over sin fremtid. Det er i min optik usandsynligt at han kommer til at vinde med Spurs. De kommer ikke engang i CL i næste sæson. De skal muligvis have ny manager, og så kan der gå flere år med at genopbygge og vente.


Mere om Harry Kane

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik