Betis - Atlético Madrid

Spanien: La Liga
Betis C. Tello (20)
Estadio Benito VillamarínFuld tid1-1
Atlético Madrid Y. Carrasco (5)
LineupReferat

Uforløst spansk topopgør

Af Christian Bang Jensen

Både Real Betis og Atlético Madrid skulle ud og jagte sejren for at ligge afstand til deres respektive konkurrenter i toppen af La Liga, men med et uafgjort slutresultat blev det en uforløst aften for de to spanske mandskaber.

Article image
Ritzau-Scanpix

Søndag aften var der topopgør i den spanske La Liga, hvor Real Betis tog imod Atlético Madrid. De bolsjestribede fra hovedstaden gik for første gang siden 10. spillerunde ind til et opgør, hvor man ikke lå på ligaens førsteplads. Efter en rigtig skidt periode, hvor point stille og roligt er blevet efterladt på de øvrige stadions i Spanien, er både FC Barcelona og Real Madrid kommet helt ind i mesterskabsskampen, og sidstnævnte overtog førstepladsen med sejren i El Clásico.

Atlético Madrids modstander, Real Betis, er omvendt et af de mest formstærke hold i Spanien, og i 2021 har "Los Verdiblancos" kun tabt to ud af 11 ligaopgør. Det har fået Betis-fans til at drømme søde drømme om europæiske kampe i den kommende sæson, men i en tæt subtop skulle der en sejr mere på bordet.

I kampens femte minut fik gæsterne en ønskestart. "Los Colchoneros" kom ud med et højt energiniveau og efter et godt opspil mellem Joao Felix, Angel Correa og Yannick Carrasco, der var vendt tilbage fra skade, kunne belgieren gøre det til 1-0 for gæsterne. Det var belgierens første mål siden november.

Efter scoringen blev Atlético presset længere tilbage på banen af et boldsikkert Real Betis-mandskab, og det resulterede i endnu en scoring i det 20. minut. Bolden blev spillet ud i venstre side til backen Alex Moreno, der sendte et lavt, hårdt indlæg lige ind i indersiden på den tidligere Barcelona-spiller Cristian Tello.

På trods af flere gode muligheder til begge hold i resten af halvlegen gik spillerne dog til pause med stillingen 1-1. Men den offensive, velspillede og underholdende første halvleg gav store løfter inden de sidste 45. minutter.

De løfter blev dog på ingen måder indfriet. I stedet blev det en chancefattig og fysisk kamp, der resulterede i hårde tacklinger fremfor skøn spansk boldspil. Allerede inden pausen måtte det uforløste portugisiske talent Joao Felix bide i græsset efter et alvorligt slag på en i forvejen medtaget ankel, og 45 sekunder inde i anden halvleg var det slut. Senere måtte også Kieran Trippier udgå med en skade i ryggen.

Fra bænken kunne Joao Felix og Kieran Trippier se, et Atléti-mandskab der igen og igen afgav boldbesiddelsen til hjemmeholdet. Energiudladningen fra kampens indledning var fuldstændig punkteret, og i takt med, at tiden rinde ud, kunne fraværet af karantæneramte Marcos Llorente og Luis Suarez samt skadesramte Thomas Lemar tydeligt mærkes.

Et kvarter før tid var Real Betis tæt på at lave det afgørende træk i et låst opgør. Mexicanske Diego Lainez blev skiftet ind og få sekunder senere fandt han sig selv i en en-mod-en-situation med den målmand Jan Oblak. Men den slovenske keeper viste nok engang sin klasse, da han reddede den ellers åbne afslutning.

Selvom Real Betis jagtede sejren mest, kom Atletico Madrid på forunderlig vis frem til to store chancer i dommerens tillægstid, men Claudio Bravo stod i vejen for afslutningerne, og derfor endte kampen uforløst for begge mandskaber.

Selvom det heller ikke blev til tre point i denne omgang, overtager Atlético Madrid alligevel førstepladsen – ét point foran lokalrivalerne Real Madrid. Det var syvende gang i de seneste 11 ligaopgør, at ”Los Colchoneros” tabte point, og derfor er La Liga helt åben inden den afgørende slutspurt. Real Betis missede også muligheden for at lægge afstand til deres konkurrenter om de europæiske pladser, Real Sociedad og Villarreal, men holder alligevel sjettepladsen i La Liga.

Betis
(4-2-3-1)
25Claudio Bravo
22Emerson
23Aïssa Mandi
5Bartra
15Álex Moreno
21Guido Rodríguez ↩90
10Canales
24Aitor Ruibal ↩75
17Joaquín (C) ↩63
11Cristian Tello
8Nabil Fekir
Bænk
1Joel Robles
7Juanmi ↪63
16Loren Morón
19Yassin Fékir
2Martín Montoya
12Sidnei
33Juan Miranda
4Paul Edgar Akouokou
14William Carvalho ↪90
20Diego Lainez ↪75
Atlético Madrid
(3-1-4-2)
13Jan Oblak
15Stefan Savić
2José Giménez
22Mario Hermoso ↩63
16Héctor Herrera ↩64
23Kieran Trippier ↩78
8Saúl
6Koke (C)
21Yannick Carrasco
10Ángel Correa
7João Félix ↩48
Bænk
1Ivo Grbić
27Sergio Camello Pérez
12Renan Lodi ↪63
18Felipe
24Šime Vrsaljko ↪78
5Lucas Torreira ↪48
20Vitolo ↪64

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik