LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Varbøl Andersen

Koeman: Jeg vil gerne at han bliver

Der er ikke denne gang tale om Messi, men fransk offensiv spiller, som har fået et mindre comeback hos ”Blaugrana” i denne sæson.
Mandag aften sørgede Ousmane Dembele for 1-0 målet i Barcelonas sejr hjemme over Valladolid, og efter kampen var Ronald Koeman ude med ros til den unge franskmand, og en opfordring til ham om at blive i klubben, skriver Goal:

- Ousmanes udvikling denne sæson har været virkelig god. Psykologisk har han udviklet sig meget, og jeg tænker, det har været nøglen til hans kvalitet og grunden til, at han har spillet så mange kampe. Så ja – hvis det var op til mig, så ville jeg gerne, at han blev her hos os, sagde hollænderen umiddelbart efter kampen til pressen.

Dembele har gang i lidt af et comeback i Barcelona-trøjen denne sæson. Tidligere har han været hårdt præget af skader, som i sidste sæson gjorde, at han blot nåede fem kampe i sæsonen. Han er nu på vej til at nå samme højder som i sæsonen 2018-19, hvor han med otte mål i 29 kampe imponerede.

Nu viser han altså prøver på sit talent igen, og det har åbnet øjnene hos flere andre klubber, hvor det menes at Manchester United er meget interesserede i det franske talent. Koeman håber altså på, at han kan råde over franskmanden i stykke tid endnu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder