Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
3 - 1
(2 - 0)
Real Madrid
Liverpool
V. Júnior (27), M. Asensio (36), V. Júnior (65)
M. Salah (51)
Daniel Jensen

Vínicius Júnior strålede da Real Madrid dominerede Liverpool

To af Europas største klubber tørnede hertil aften sammen i Spanien, da Real Madrid bød Liverpool op til dans.
Begge mandskaber har langt fra haft de mest imponerende sæsoner i år, og derfor var Champions League efterhånden også en af de sidste muligheder for at hente et trofæ. Real Madrid kom bedst fra start med et højt pres og en god boldomgang, og Vínicius Júnior havde et godt hovedstødsforsøg, der gik tæt forbi den ene stolpe.

De engelske gæster kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen i kampens åbning, hvor størstedelen af afleveringerne enten gik ud over sidelinjen eller endte hos end modspiller, og efter 25 minutter skulle den dårlige start koste.

Toni Kroos slog en fantastisk aflevering på 40 meter over hovedet på Liverpool-forsvaret, og her havde Vínicius Júnior timet sit løb helt perfekt. Den unge brasilianer tog elegant bolden ned med brystet og sparkede sikkert bolden i mål med en hård afslutning uden chance for Alisson.

Liverpool var overhovedet ikke med i kampen, og ti minutter senere forærede de også hjemmeholdet et mål. Trent Alexander-Arnold forsøgte at heade bolden tilbage til Alisson i målet, men bolden havde hverken den rigtige fart eller retning, og så fik Marcos Asensio en friløber. Her lobbede han bolden over Liverpool-keeperen og trillede den efterfølgende i mål til 2-0. Hjemmeholdet gik derfor meget fortjent til pause med en to-måls føring.

Liverpool-spillerne må have fået en kæmpe opsang i pausen af Jürgen Klopp, for gæsterne kom flyvende ud fra pausen, og allerede efter fem minutter fik de reduceret til 2-1. Gini Wijnaldum førte flot bolden frem og fandt Diogo Jota, der tog et glimrende træk ind i banen. Den brandvarme portugisers afslutning blev dog blokeret, men heldigvis for gæsterne havde Mohammed Salah taget et aggressivt løb ind i feltet, og da bolden dumpede lige ned for fødderne af egypteren, sparkede han den under Thibaut Courtois i Real Madrid-målet.

Real Madrid fik dog hurtigt svaret igen, og endnu en gang var det Vínicius Júnior, der kom på tavlen. Luka Modric fik lov til at spadsere på tværs af Liverpool-feltet, og inde foran mål fandt han den unge brasilianer. Han tog chancen og afsluttede første gang, og så måtte Alisson endnu en gang hentet bolden i målet, efter en situation hvor målmanden så meget tung ud og burde have reddet forsøget.

Liverpool forsøgte at sætte et pres ind, men de fik aldrig for alvor sat Courtois på prøve, og dermed har Real Madrid et glimrende udgangspunkt forud for returopgøret på Anfield om en uge.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER